Annonce
Gear

Hyundai inviterer til elektrisk weekend

Til elektrisk weekend hos Hyundai kan man blandt andet komme ud at køre i Ioniq-modellerne. Foto: Flemming Larsen
Hyundai præsenterer sine Ioniq-modeller og SUV'en Kona electric ved åbent hus-arrangementet.

Motor: Salget af elbiler og plug-in hybridbiler er næsten firdoblet fra 2018 til 2019, og Danmarks 2. mest solgte elektriske bil sidste år var fra Hyundai.

For at øge salget endnu mere inviterer Hyundai-forhandlere i Trekantområdet nu til elektrisk weekend. Det sker lørdag 11. og søndag 12. januar, hvor kunderne kan prøve Ioniq-modellerne og SUV'en Kona electric.

Tal fra De Danske Bilimportører viser, at salget af elbiler er steget markant. Fra 1.545 solgte elbiler i 2018 til hele 5.524 i 2019.

Annonce

Kort leveringstid

Som andre bilimportører af elbiler har Hyundai været plaget af leveringstider på op til 12 måneder.

- Vi kan se, at danskerne har fået øjnene op for vores el- og plug-in hybridbiler. Vi har tidligere oplevet lang ventetid – i nogle tilfælde helt op til 12 måneder. Det er ærgerligt, når danskerne i så høj grad sætter miljøet først, så skal leveringstiden også følge med. I 2020 vil vi nu have en leveringstid på en til to måneder. Og det er vi enormt glade for, siger Annegrethe Skovby, der er pressechef for Hyundai Danmark.

Hyundai-forhandlerne inviterer til elektrisk weekend, begge dage fra klokken 11 til 16.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Åbne kirker var tåbelig ide

Bevares. Vi kan nok alle trænge til et trøstende ord i denne krisetid med udsigt til både sygdom og økonomisk nedtur. Her er det kristne budskab om tro, håb og kærlighed så relevant som nogensinde. Men vi behøver ikke at være fysisk sammen om den oplevelse. Den moderne teknologi byder på rigelig mulighed for at forrette gudstjenester på utraditionel, men sikker vis. Derfor må man undre sig over, at Kirkeministeriet i første omgang besluttede at åbne kirkerne til påske. Naturligvis er påsken en af kirkeårets største helligdage. Men enestående forhold kræver også enestående løsninger. Den nuværende epidemi er absolut en af de undtagelser, der berettiger til for en gangs skyld at aflyse den fysiske kirkegang – selv i påsken. Statsminister Mette Frederiksen har stillet danskerne i udsigt, at vores samfund langsomt kan åbne op igen efter påsken. Betingelsen er, at smittekurven fortsætter med at flade ud. Det sker imidlertid kun, hvis vi viser agtpågivenhed og undgår letsindig adfærd. I praksis vil det formentlig i de fleste kirker være muligt at gennemføre en påskegudstjeneste med god afstand mellem deltagerne. Ikke desto mindre er netop en gudstjeneste netop et eksempel på, at flere mennesker unødigt forsamles. Derfor er det godt, at beslutningen nu er trukket tilbage. Blandt andre sognepræst Dennis Voss Stensgaard fra Vester Nebel havde på forhånd afviset at holde gudstjeneste. I hans tilfælde kunne det ske med god samvittighed. Han er sygemeldt, fordi han formentlig selv er smittet med coronavirus. Ikke desto mindre gav han i utvetydige vendinger udtryk for sin frustration over kirkeministeriets udmeldinger. I hans øjne var det blandt andet en hån mod de unge, der netop på grund af den aktuelle epidemi har fået udskudt deres konfirmationer til august og september. Koldings borgmester, Jørn Pedersen var enig og opfordrede andre præster til at følge Dennis Voss Stensgaards eksempel. Lykkeligvis bredte den sunde fornuft sig til sidst også til ministeriet.

Annonce