Annonce
Haderslev

I år vil Kløften festivalen ikke have dine kontanter

Roskilde Festivalen begyndte på det. Siden fulgte Nibe Destivalen, Tinderbox og Kløften med: De dropper pengene. Arkivfoto: Kristian Djurhuus/Scanpix
Festivalen bliver uden kontanter, men gæsterne bruge deres penge til at købe ind via festivalarmbåndet.

HADERSLEV: I år vil Kløften ikke have dine kontanter. I foråret meddelte festivalen, at den i fremtiden bliver kontantløs, og første pengeløse festival er nu lige på trapperne.

Dog kan gæsterne alligevel på en helt særlig måde komme af med kontanter, hvis de har dem med.

Annonce

Chip

Foruden muligheden for at bruge kreditkort har Kløften premiere på en anden fornyelse: Alle armbånd vil være udstyret med en chip. Gæsterne kan derfor gå hen i et nyt optakningssted og sætte penge ind på chippen.

Herefter kan de købe ved boderne ved at holde armebåndet frem.

Men ellers kan gæsterne fremover bruge kreditkort. Det er de kendte kort, Dankort, VISA/Dankort, Apple Pay og Master Card, der kan anvendes. Mobilepay er ikke en mulighed og bliver det heller ikke i fremtiden, fortæller Erik Kock fra festivalgruppen.

Når Kløften springer ud som kontantløs, følger den i kølvandet på flere festivaler. I Roskilde indførte man den pengeløse festival i 2017. Siden er Nibe Festivalen og Tinderbox i Odense fulgt trop.

I Roskilde var forventningen, at der kunne spares tid og penge. Under Nordeuropas største festival var 200 mennesker tidligere beskæftiget med at håndtere penge. Det er også dyrere at administrere kontant betaling end elektronisk. Endelig er Roskildefestivalens gæster i gennemsnit 24 år, og hos yngre danskere er det at gå rundt med kontanter fjernt.

Ifølge en undersøgelse fra Nationalbanken, blev 80 procent af alle betalinger i 2016 til private forbrugere klaret med kreditkort.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce