Annonce
Varde

I Ølgod bliver de fandeme galeme tvunget til at se skulpturer - og de græder

Erik Lemcke (tv.) med sit blå værk "Mangfoldigheden," som trods sin vægt på over 100 kilo let kan flyttes. Foto: Joan Anette Karlsen

Den ottende skulpturudstilling i Ølgod "Langt fra Centrum" åbnede lørdag med en rundtursfernisering. 157 værker er i år med i en af landets største skulpturudstillinge.

Ølgod: På få år har Ølgod rejst sig som en anden fugl Fønix. Fra den kulturforladte aske til den nye stjerne på billedhuggernes himmel sat i verden af Skulptur Ølgod i et samarbejde med Dansk Billedhuggersamfund. Lørdag var der rundtursfernisering på den ottende skulpturudstilling, der i år bærer titlen "Langt fra Centrum." Men indtil den 24. september er Ølgod zenit for den store og ofte lidt uregerlige billedhuggerkunst.

- Her skal du ikke løse billet. Her bliver de fandeme galeme tvunget til at se det. Også det, du ikke bryder dig om, siger Søren Schaarup, formand for Dansk Billedhuggersamfund.

Han finder, at vi taler alt for meget om kultureliten kontra den jævne borger.

- Det handler om opdragelse. Det første år sagde folk. "Hvad skal vi med det?" Nu står de og græder, siger Søren Schaarup, der selv fælder en tåre over Ølgod.

En glædeståre over modet og det store engagement i byen.

- Vi er kommet til en by, hvor man er vilde med os, siger Søren Schaarup.

Annonce

Skulpturudstillingen

Skulptur Ølgod har været holdt siden 2002. Det afvikles nu hvert andet år i samarbejde med Dansk Billedhuggersamfund, som så selv holder biennaler hvert andet år. Sidste år var de i Odense, mens det næste år foregår i Dronninglund i Vendsyssel.I år deltager 50 kunstnere med i alt 157 værker i skulpturudstillingen i Ølgod, som varer til den 24. september.

Arbejdsgruppen bag udstillingen er Rigmor Bek-Pedersen, Henrik Voldmester, Hugo Christensen, Bent Peter Larsen, Kurt Andersen og Lars Kristensen.

Lise Skydstofte fra Ølgod har svært ved at skjule sin begejstring over skulpturudstillingen, som hun gør en en stor ære i at sætte sig ind i. For når familie og venner er på besøg, så gør hun sig som kustode. Foto: Joan Anette Karlsen

488.000 kroner

Og kærligheden er gengældt fra Rigmor Bek-Pedersen fra Skulptur Ølgod.

- Det er hele byens udstilling. Så det er en festdag, der i sin åbningstale roste Stinne Teglhus og Henrik Voldmester for det slidsomme arbejde med at stable udstillingen på benene.

Det er sin sag at finde plads til 157 værker, som alle kan købes.

- Alle skulpturer er til salg. Og kunstnerne vil gerne sælge. Det er jo også det, de lever af, lød opfordringen fra Rigmor Bek-Pedersen.

Værker fra et par tusinder kroner til 488.000 kroner for bronzeskulpturen Apollon udført af Misja Kristoffer Rasmussen.

Til højre ses Sørens Schaarup, der er formand for Danske Billedhuggersamfund og Stinne Teglhus, der også sidder i betyrelsen. Foto: Henrik Reintoft

Han er helt væk

Efter den officielle åbning på Torvet gik de cirka 120 fremmødte med rundt i byen, hvor kunstnerne kort præsenterede deres værker. Blandt andre Bodil Dam, som udstiller "Dreng med isbjørneunger." Hun er inspireret af sit bonusbarnebarn.

- Når han leger med legetøj, er det liv og glade dage. Når har leger med sin iPad, er han helt væk, sagde Bodil Dam.

Og som hun siger, så vil børn gerne være i centrum. Men det er han langt fra, når han sidder med sin iPad.

Lige i centrum bor Lise Skydstofte med udsigt ud over Torvet i Ølgod. Og hun har fulgt skulpturudstillingen siden første gang i 2002.

- Jeg er helt vild med det. Og når vi har gæster, viser jeg rundt og fortæller om værkerne, siger Lise Skydstofte.

Og fra sit vindue kan hun se, når kulturturisterne med deres hæfte går rundt i byen for af beskue de mange værker. Langt fra centrum, men lige i skulpturens zenit de kommende måneder.

Rigmor Bek-Pedersen fra Skulptur Ølgod havde aldrig drømt om, at det skulle blive så stort, som skulpturudstillingen er. Foto: Henrik Reintoft
Her er værk af Joseph Salamon. Foto: Joan Anette Karlsen
Bodil Dam ved sit værk "Drenge leger med isbjørneunger." Foto: Joan Anette Karlsen
Where to go af Vibeke Nørgaard Rønsbo er en kommentar til vores indvandrerpolitik. Foto: Joan Anette Karlsen
De otte søjler af Henrik Vilhelm Voldmester. Foto: Joan Anette Karlsen
Det er første gang, at Kirsten Moesmand og Morten Rye fra København er i Ølgod. De var en smuile overrasker over Ølgods størrelse. Foto: Joan Anette Karlsen
Erik Lemcke har lavet dette mobile værk på over 100 kilo. Foto: Joan Anette Karlsen
Der er åbning af en af landets største kulturudstillinger i Ølgod. Foto: Joan Anette Karlsen
Solmanden af Henning Tais Hedin. Foto: Joan Anette Karlsen
Vandløb af Lisbeth Krag Olsen. Foto: Joan Anette Karlsen
Til højre ses Sørens Schaarup, der er formand for Danske Billedhuggersamfund. Foto: Joan Anette Karlsen
Episode II af Søren Cip. Foto: Joan Anette Karlsen
Where to go af Vibeke Nørgaard Rønsbo er en kommentar til vores indvandrerpolitik. Foto: Joan Anette Karlsen
Der er åbning af en af landets største kulturudstillinger i Ølgod. Foto: Joan Anette Karlsen
Der er åbning af en af landets største kulturudstillinger i Ølgod. Foto: Joan Anette Karlsen
Der er åbning af en af landets største kulturudstillinger i Ølgod. Foto: Joan Anette Karlsen
Der er åbning af en af landets største kulturudstillinger i Ølgod. Foto: Joan Anette Karlsen
Der er åbning af en af landets største kulturudstillinger i Ølgod. Foto: Joan Anette Karlsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

Annonce