Annonce
Danmark

I Danmark på lånt tid: Hvad er logikken i at sende syrerne hjem?

18-årige Joud Bashour tjener så meget i sit fritidsarbejde, at han ikke modtager noget SU. Efter fem år i Danmark er han halvvejs igennem en gymnasiel HF-uddannelse. Men nu skal han rejse tilbage til Syrien, som han flygtede fra, da han var ni. Foto: Emil Jørgensen
Som det første land i verden inddrager Danmark syreres opholdstilladelser. Flygtningene ender på udrejsecentre, og samfundsregningen bliver dyr, advarer integrationseksperter. Lader man de velintegrerede blive, forråder man til gengæld asylpolitikkens principper. Avisen Danmark afsøger hjørner og kroge i debatten om de hjemsendte syrere og besøger tre af de mennesker, det hele handler om.

Flygtninge: Joud Bashour forlod Damaskus i Syrien sammen med sin familie, da han var ni år gammel. Efter tre år i Libanon kom han til Danmark som 12-årig. Året efter fik han midlertidig opholdstilladelse og job på Dominos som pizzacykelbud. Senere blev han tjener på Burgerklubben i København. Han lærte dansk og fik en folkeskoleeksamen. I dag er han 18 år og halvvejs igennem sin HF-uddannelse. Ved siden af studierne arbejder han som souschef i Netto og modtager ikke SU.

- Jeg vil gerne være læge eller pædagog, siger Joud fra kanten af sin seng på sit 22 kvadratmeter store kollegieværelse i Albertslund.

For 10 dage siden led drømmene et knæk.

Annonce

“Udlændingestyrelsen forlænger ikke din midlertidige opholdstilladelse, meddelt efter udlændingelovens § 7, stk. 3, da grundlaget for din opholdstilladelse ikke længere er til stede,” lød beskeden i hans e-boks.

Jouds ret til at være i Danmark udløber den 22. april 2021.

Dermed er han en af de 505 syriske flygtninge fra Damaskusområdet, der ifølge nye tal fra Udlændingestyrelsen kan stå til at få inddraget eller nægtet forlængelse af deres opholdstilladelse i 2021.

Som det eneste land i Europa har Danmark besluttet at anse Syrien som et sikkert sted at sende flygtninge retur til. Men Danmark har ikke nogen formel hjemsendelsesaftale med Syrien, fordi man af udenrigspolitiske årsager nægter at samarbejde med diktatoren Bashar Al-Assads styre.

Derfor kan Joud Bashour og de andre hjemsendte ikke tvinges ud af Danmark. Konsekvensen bliver, at han og mange andre ender i ingenmandsland på et af Danmarks udrejsecentre. Det siger både integrationseksperter og socialdemokratiet selv.

Jouds historie - samt to andre syriske skæbnefortællinger - vender vi tilbage til.

I jagten på logikken må vi søge svar på debattens sværeste spørgsmål.

Hvornår er et diktatorstyret land sikkert nok for dem, der vendte det ryggen? Hvorfor lader Danmark ikke velintegrerede, selvforsørgende flygtninge blive? Hvad sker der med asylpolitiken, hvis midlertidige ophold bliver til permanente? Og hvorfor snakker vi først om det nu, når det allerede i december 2019 stod klart, at syriske flygtninge kunne sendes hjem til Damaskus?

Assads ondeste våben

I labyrinten af signalværdier, følelser, politik og jura starter vi i Syrien. Siden marts 2020 har de syriske myndigheder genvundet kontrollen over de omkringliggende landdistriker til Damaskus, også kaldt ’Stor-Damaskus’, og forholdene er nu så sikre, at området ikke længere kan give asyl. Det har Flygtningenævnet i Danmark vurderet på baggrund af bunker af materialer: en landerapport fra det hollandske udenrigsministerium, en rapport fra den svenske udlændingestyrelse samt en landerapport, som Udlændingestyrelsen og Danske Flygtningehjælp udfærdigede i februar 2019.

Desuden er 140.000 syriske flygtninge i nærområderne rejst hjem ad frivillighedens vej.

Alligevel står Danmark alene med sin vurdering. Amnesty, FN og USA’s udenrigsminister fraråder alle at sende syriske flygtninge tilbage til Assad. Ingen andre EU-lande ser Syrien som sikkert.

Og på jorden i Damaskus undrer organisationer sig også.

- Vi vil gerne rose den danske regering for, at de fortsat ikke anerkender Assad, siger Fadel Abdul Ghany på en WhatsApp-forbindelse til Avisen Danmark.

Han er advokat, stifter og formand for Syrian Network for Human Rights - en uafhængig organisation. Han ønsker, at ressourcestærke syrere kommer hjem og hjælper til genopbygningen af landet. Men Syrien er ikke klar.

- Damaskus er ikke sikkert. Vores anbefaling er, at man ikke sender nogen hjem.

Klor, gas og sarin regner ikke ned fra himlen i kemiske angreb mod befolkningen længere, men Assads “mest kraftfulde og sadistiske våben” bliver stadig brugt i stor stil, fortæller Ghany: Systematisk kidnapning og indespærring af regimekritikere.

Ifølge Syrian Network for Human Rights` egne opgørelser er næsten 150.000 syrere blevet ulovligt arresteret siden år 2011, og cirka 100.000 er “forsvundet”. Oplysninger, som andre NGO’er bakker op omkring - og som løbende bliver opdateret med nye tal. Senest er 143 meldt savnede i marts 2021.

Det sprængende og potentielt livsfarlige punkt for syrene i Danmark bliver, hvor kritiske de har været overfor Assad. Ifølge Flygtningenævnet er der ikke længere grundlag for at antage, “at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb”, og derfor bliver de behandlet sag for sag.

Annonce

Aya fra Nyborg

Det bringer os til den aktuelle diskussions arnested i Danmark: Nyborg Gymnasium.

Her har den 19-årige Aya Abu-Deher fra 2.Q fået besked om, at hun godt kan rejse hjem til Syrien. Hendes midlertidige opholdstilladelse udløber få måneder før, hun får studenterhuen på, og det fik rektor Henrik Vestergaard Stokholm til at gøre noget, han har gjort før: Han trådte ind på den politiske scene som talsmand for en af sine elevers ret til at blive i Danmark.

En uge senere har Aya og Henrik været igennem hele mediemøllen. Journalister og fotografer fra både Politiken og Berlingske har besøgt Nyborg Gymnasium, og Aya har med knækket stemme og våde øjne fortalt om sin sag i TV2’s Go’ Aften Live-studie i Tivoli. SF og Radikale Venstre er på barrikaderne og vil have asylpolitiken revurderet.

På Henrik Vestergaard Stokholms kontor ligger aviser foldet ud som bevismateriale for ugens mediestorm.

- I forhold til opmærksomhed har vi sejret ad helvede til, siger han.

Og rektorens klage er den samme, som den var, da han gjorde Aya til et symbol: Det er ikke bare synd for hende. Det er synd for Danmark, mener han.

- Økonomisk er det fuldstændig hul i hovedet. Vi har at gøre med en ressourcestærk, pligtopfyldende, arbejdsom og videbegærlig kvinde, der gerne vil være læge eller jurist, siger Stokholm.

- Hun er præcis sådan en, vi gerne vil have. Og Danmark har investeret sprogskole, 7., 8., 9. klasse og HF-uddannelse på hende.

- Men er det ikke netop de ressourcestærke, der skal være med til at genopbygge Syrien?

- Ingen ved, hvordan Assads diktatur udvikler sig. Så formentlig vil hun og alle de andre syrere, som har fået den samme besked, ende med at sidde på udrejsecentre i årevis. Det er derfor, jeg går berserk.

Samme følelse af spildt potentiale beretter Mads Bentzen om. Han er indehaver af Center for Integration i Horsens. Siden 2011 har han været andenaktør for landets kommuner i særligt belastede flygtningesager. Analfabetisme, stærke traumer og ekstreme ideologier håndterer han. Og ifølge Mads Bentzen er det nu, at Danmark rent samfundsøkonomisk kan begynde at skumme fløden på de mere end 10.000 flygtninge, der kom fra Syrien omkring år 2015.

- Jeg vil vove den påstand, at hvis man ser på børnegenerationen, så vil de være et positiv for den danske stat økonomisk set. Og de vil opveje den tyngde, som vi har haft til forældrene, siger han.

“Tyngden” er veldokumenteret. Før coronakrisen, i maj 2020, var fire ud af 10 flygtninge fra 2015-bølgen i beskæftigelse. Kvindelige, syriske flygtninge har lavere beskæftigelse end flygtninge fra Eritrea, Afghanistan og Iran.

Sådan lyder det i analyser fra Danmarks Videnscenter for Integration, der dog også konkluderer i andre analyser, at ikke-vestlige efterkommere haler ind på etniske danskere rent uddannelsesmæssigt.

Annonce

Asylsystemets troværdighed på spil

Spørgsmålet er bare, om det overhovedet er relevant for hele asyldebatten. Nej, nærmest råber Ali Aminali igennem telefonen.

- Vi skyder fuldstændig forbi skiven, når vi gør den midlertidige opholdstilladelse til et spørgsmål om, hvorvidt flygtninge er godt integrerede. For så bliver vores asylpolitik til migrationsaftaler.

Aminali er borgerlig debattør, forfatter og radiovært. Han er tidligere socialrådgiver i Aarhus Kommune og er selv kommet til Danmark som flygtning fra Iran, da han var fem år. Alligevel harcelerer han, når enkeltpersoner i fjernsynet bliver styrende for debatten.

- Udgangspunktet bliver meget priviligeret, hvis vi begynder at håndplukke flygtninge som Aya, fordi hun klarer sig godt. I virkeligheden er hun og andre dygtiggjorte flygtninge den bedste humanitære hjælpepakke, vi kan sende til Syrien. Det er formålet med vores asylpolitik, siger han.

Det handler om hele systemets troværdighed. Ali Aminali stoler på de danske myndigheders vurderinger og nævner andre befolkningsgrupper, der i hans optik har mere brug for hjælp end syrerene: rohingyaerne i Bangladesh eller nepaleserne.

- Med al respekt er skrækscenarierne fra Syrien lige nu kun sandsynligheder. Og hvis den slags bliver til kriteriet, så er der godt nok mange, der skal have opholdstilladelse.

Annonce

Paradigmeskiftet

Ali Aminali står langt fra alene. Da den daværende regering, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet i januar 2019 gennemførte det såkaldte paradigmeskifte, som blandt andet betød, at man ville arbejde på hjemsendelse fremfor integration, stod et flertal af befolkningen bag beslutningen i diverse meningsmålinger.

Politikken har været klart kommunikeret hele vejen igennem. Problemet er bare, at det både nu og de seneste mange år har været vanskeligt for danske myndigheder at sende en stor del af de afviste asylansøgere ud af landet.

Det fortæller Rasmus Brygger, der har stiftet Danmarks Videnscenter for Integration og har en fortid som chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening.

Det er politisk legitimt, at man ønsker at udsende flere syrere, men vi risikerer at stå i en situation med hundreder, hvis ikke tusinder, af afviste asylansøgere i danske udrejsecentre over mange år, og det er der ikke nogen, der vinder på, siger han.

På 20 år, fra 1997 til 2017, har 105.000 flygtninge eller familiesammenførte til flygtninge fået opholdstilladelse i Danmark efter paragraffer, der skal sikre dem midlertidig beskyttelse. 90 procent af de flygtninge befinder sig fortsat i Danmark på trods af stadig strammere lovgivning fra skiftende regeringer.

Den danske regering kan ikke tvinge syrerne ud af landet, fordi de ikke vil forhandle med Assad.

- Vi vil hellere dø på udrejsecentrene, end vi vil rejse tilbage til Syrien, har flere flygtninge udtalt til medierne i denne uge. Og det kan blive en dyr affære.

I en mail til Avisen Danmark oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet, at det i gennemsnit koster staten 300.000 kroner at have én afvist asylansøger indkvarteret på et udrejsecenter i et år. Men det er ikke kun det økonomiske aspekt, der bekymrer Rasmus Brygger.

- Vi risikerer i høj grad lige nu at begå præcis de samme fejl med de syriske flygtninge, som vi gjorde med bosnierne i 90’erne. Dengang indlogerede vi dem på skibe i København, fordi vi troede, at borgerkrigen hurtigt ville være forbi, siger han.

Meget forskning tyder på, at selve signalet om at flygtningene kun er her midlertidigt, skader beskæftigelsesniveauet blandt alle dem, der stadig er her på en gyldig, midlertidig opholdstilladelse.

- Om nogle år når de afviste asylansøgere har været en del år i udrejsecentrene, kan det ske, at vi som samfund erkender, at de ikke kan hjemsendes og derfor alligevel skal integreres i samfundet. Og på det tidspunkt bliver opgaven med integration markant mere vanskelig, siger Rasmus Brygger.

Tre af de syriske flygtninge, som har fået meddelelsen om, at de skal rejse hjem, kan du møde her:

1 Joud Bashour, 18 år, Albertslund: - Er Danmark ikke for dem, der vil og kan?

1 Joud Bashour, 18 år, Albertslund:

Han var i gang med at fejre påske hos sin mor. De malede æg og talte om storesøsterens studenterfest om to måneder.

Men midt i festlighederne opdagede de en besked i e-boksen: Jord Bashour, hans mor, søster og fars tid i Danmark er forbi.

- Jeg forstår ingenting. Jeg troede, at Danmark var for dem, der vil og kan, siger Bashour på klingende dansk.

Den 18-årige mand er iført en stram sort Armani-t-shirt og sidder på et kollegieværelse i Albertslund, der kunne ligne så mange andre unge mænds. Køleskabet er fyldt med sprut, og under det overdimensionerede fladskærms-tv ligger en PlayStation.

Men Jouds historie er ikke som de fleste af hans danske venners. Efter en lang rejse med sin familie, der blandt andet tog ham igennem Libanon, Tyrkiet, Grækenland, Serbien, Ungarn, Østrig og Tyskland, kom han til Danmark den 2. oktober 2015.

Han og familien fik midlertidig opholdstilladelse.

- Jeg har arbejdet mig op fra asylcenter til HF, siger Joud, der har givet Avisen Danmark lov til at læse alle hans dokumenter fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

For 68 kroner i timen cyklede han pizzaer ud for Dominos som 13-årig. Senere serverede han burgere på Burgerklubben på Nørrebro i København, og i dag arbejder han som souschef i en Netto på Amager.

- Jeg tjener 14.500 kroner om måneden efter skat, og derfor modtager jeg ikke SU. Det er jeg stolt over, siger Joud.

Hans mor, som var engelsklærer i Syrien, arbejder som kok. Hans far, der var ingeniør, arbejder som rengøringsmand. Selv drømmer Joud om at blive læge eller pædagog.

- Jeg ville gerne hjælpe andre, ligesom jeg selv har fået hjælp, siger han.

Den drøm risikerer at drukne i et udrejsecenter, for Joud har ikke tænkt sig at rejse hjem.

Han er rædselsslagen ved tanken om at vende hjem til Syrien og måske blive tvunget til værnepligt. Og han har tænkt sig at kæmpe for at blive i landet.

- Hvordan kan vi genopbygge Syrien, når Assad er ved magten? Danmark har betalt for vores uddannelse. Hvorfor vil I ikke lade os, der gerne vil, betale tilbage?

2 Asmaa Al Natour, 50 år, Ringsted: - Jeg vil gerne tale med dronningen

Asmaa Al Natour og hendes mand Omar Al Natour.

Siden Asmaa, hendes mand Omar og deres to sønner Hani og Wessam kom til Danmark i slutningen af 2014, har hun tænkt høje tanker om sit nye land i nord. Det gør hun ikke længere.

- De danske politikere og Assad-regimet er to sider af samme mønt, siger hun.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har oplyst hende og manden, at de skal rejse hjem. Sønnerne på henholdsvis 20 og 24 må gerne blive.

Familien Al Natour flygtede fra den syriske by Daraa, hvor de første demonstrationer mod Bashar al-Assad-regimet brød ud i 2011. Den ældste søn deltog i protesterne, manden blev efterforsket af myndighederne, og hjemmet blev bombet, fortæller hun. De flyttede til en flygtningelejr i Damaskus-området, indtil situationen var for desperat: Regimet afskar dem for vand og mad, og Islamisk Stat begyndte at husere i lejren.

Tre dage gennem Sahara-ørkenen og tre dage i en gummibåd på Middelhavet, før arabere og italianere smuglede dem til Danmark.

Et nyt liv startede. Asmaa begyndte på VUC, Omar åbnede en grønthandler og fik senere kørekort til at køre lastbil, sønnerne Hani og Wessam begyndte på uddannelse inden for IT-support, hvor de stadig studerer, og de lærte alle sammen dansk - sønnerne mere flydende end forældrene.

Nu skal familien måske splittes. Udlændingestyrelsen vurderer, at det er sikkert for Asmaa og Omar at rejse hjem. Men drengene er i militæralderen og må derfor gerne blive i Danmark.

I stuen i Ringsted kører fjernsynet med arabiske nyheder. Omar ømmer sig, hver gang han bevæger sig. Manden har været syg, siden han fik beskeden om hjemrejsen, siger Asmaa. Ifølge hende er de begge efterlyste og dødsdømte i Syrien.

Mest tænker hun på sine sønner.

- Jeg vil gerne have, at mine ord når dronningen. For dronningen har også sønner. Og hvis man har sønner, så kan man ikke finde på at skille en mor fra sine børn på den måde.

3 Nevien Alrahal, 33 år, Viby Sjælland: - Danske værdier er kun for danskere

Nevien Alrahal (til højre) og hendes veninde Merwa (til venstre)

Som den arabiske kardemommekaffe på bordet, damper Nevien og hendes kurdiske veninde Marwa.

- Danske værdier, danske værdier, danske værdier. Hele tiden får vi kastet påstanden om de danske værdier i hovedet, men selvom vi gør alt for at efterleve dem, så gælder de åbenbart kun for danskere, siger Marwa, mens Nevien nikker.

Trykbølgen af vrede er resultatet af den besked, som syriskfødte Nevien fik for snart fem måneder siden. Beskeden om, at hun ikke længere har opholdstilladelse i landet.

- Min første reaktion var latter. Styrelsen vurderer, at jeg ikke er i fare i Damaskus. Men min Facebook er fyldt med Assad-kritik, siger Nevien.

Hun forlod sin mand og sine to små børn i Syrien for at flygte til Danmark. Planen var familiesammenførelse, men planen slog fejl, fordi manden troede, at hun med vilje forhalede processen. Han besluttede sig for at blive i hjemlandet med børnene, hvilket ifølge Nevien var muligt, fordi han ikke var kritisk overfor Assad.

Imellemtiden skabte Nevien et liv i Danmark. Hun lærte dansk på en højskole, gennemførte 10. klasse og er nu igang med en HF-eksamen. Ved siden af studierne arbejder hun i et krydderifirma.

- Jeg har gjort alt for at blive en del af Danmark, siger hun, selvom hun anerkender, at præmissen hele tiden har været et midlertidigt ophold.

- Men midlertidigheden betyder mindre og mindre, når der går så mange år. Dernede er der fysisk krig. I Danmark er krigen psykisk.

Annonce
Annonce
Esbjerg

Kvinde anholdt med favnen fuld: Sigtet for at stjæle indbo og ejendele fra sammenstyrtet hus

Sydjylland

Region Syddanmark i top: Markant færre corona-patienter i respirator døde end i resten af landet

Annonce