Annonce
Teknologi

I Kina spiser de snart sporbare grise

Kineserne vil have sporbart kød, der kan være med til at sikre at kvaliteten på fødevarerne er i orden. Pressefoto
Danske virksomheder vil sælge mere kød til Kina, og blockchain-teknologi skal hjælpe med det.

DANMARK/KINA: Den kinesiske middelklasse bliver større, og derfor vil flere kinesere have mere kød.

Danske virksomheder kaster sig derfor ind i konkurrencen på det voksende kinesiske kødmarked, og én af måderne, som de vil erobre de kinesiske forbrugere på, er ved hjælp af blockchain-teknologi. Her kan den kinesiske forbruger stå ved køledisken og via sin smartphone spore pakken med kød, som han overvejer at købe.

- I Kina har man haft nogle fødevareskandaler, der betyder, at der blandt forbrugerne i dag er stor betalingsvillighed i forhold til fødevarer af høj kvalitet. I Danmark har vi altid kunnet markedsføre os på fødevaresikkerhed, men nu kan vi også give den kinesiske forbruger en sikkerhed ved hjælp af den her blockchain-teknologi, siger projektleder og sektordirektør for branchesamarbejdet, Dansk Kød, Nicolaj Christoffersen.

Helt lavpraktisk betyder block chain-teknologien, at den kinesiske forbruger kan scanne en qr-kode på pakken med kød, som han gerne vil købe. Qr-koden viser så kødets vej fra for eksempel grisestald i Holstebro til køledisk i Kina.

Sikkerheden for forbrugeren består i, at han via blockchain-teknologien får bevis for, at eksempelvis kølekæden har været ubrudt på hele rejsen, fordi de forskellige myndigheder, der har håndteret kødet undervejs, har lagt oplysninger om temperaturmålinger ind.

- Blockchain er et sporbarhedsværktøj, hvor man kan garantere for rigtigheden af de informationer, der tilgår forbrugeren. Via qr-koden kan forbrugeren også se, hvor på grisen udskæringen kommer fra, der vil være billeder af myndighedernes certifikater, og der vil være eksempler på, hvad du kan bruge kødet til, siger Nicolaj Christoffersen.

Annonce

Blockchain

Blockchain er en database, hvor man kan sikre sin information på en måde, så den ikke kan forfalskes.

En blockchain kan sammenlignes med en liste, der består af en række blokke.

Det er meget svært at hacke en blockchain, da en hacker vil være nødt til at hacke hver enkelt computer, hvor blockchainen befinder sig på. Det kan være flere hundrede eller flere tusinde computere.

Hvis en hacker nøjes med at hacke en enkelt computer, vil en uoverensstemmelse hurtigt blive opdaget, da systemet periodisk sammenligner de oplysninger, der ligger i hver kopi.

Blockchain er derfor en smart og sikker måde at holde regnskab over en masse information, så det ikke bliver forfalsket.

Kilde: Videnskab.dk

Grundig forbrugeranalyse

Selv om Danmark traditionelt har et positivt omdømme, når det kommer til fødevaresikkerhed, så er det ikke nok for den kinesiske forbruger, at der står Made in Denmark på varerne. Det ved man hos Dansk Kød, fordi Deloitte Digital har udført en grundig forbrugeranalyse blandt 200 kinesiske forbrugere.

Analysen viser, at 81 procent af de adspurgte mener, at det er vigtigt med sporings- og sikkerhedsinformationer på fødevarerne, mens kun 27 procent mener, at oprindelseslandet er vigtigt. 68 procent af forbrugerne ønsker at verificere og tjekke disse informationer, mens de handler ind, og de ønsker, at informationerne skal kunne tilgås digitalt med et link på indpakningen.

Dansk Kød, der er en del af Landbrug & Fødevarer, mener derfor, at blockchain-teknologien kan være et afgørende redskab, når de kinesiske kunder, skal vælge dansk kød.

- Kina er et stort og vigtigt marked. I de seneste 10 år har vi kunnet mærke, at middelklassen er blevet større, og at der er en øget velstand. Forbruget af kød er stigende, og i dag er den kinesiske detailhandel blevet ekstremt digitaliseret, siger Nicolaj Christoffersen og tilføjer:

- 19 procent af omsætningen i detailhandlen kommer fra onlinekøb. Så i Kina tager man den nye teknologi til sig. Kineserne er digitale forbrugere, de er moderne forbrugere. Så alle de informationer man kan tilgå fra smartphonen, vil være interessante.

Blockchain-projektet er endnu ikke blevet gjort tilgængelig på det kinesiske marked, men der arbejdes på højtryk på at få det ført ud i livet.

- Jeg håber, at vi kan rende det i gang i løbet af i år. Det er optimistisk, men hvis vi kan levere på det her, kan vi øge vores omsætning og sælge flere varer i Kina, siger Nicolaj Christoffersen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce