Annonce
Esbjerg

I lære som hospitalsklovn

Poco og Frøken Lakrids tager chancer, når de er klovne. Engang fik Frøken Lakrids den idé, at der skulle laves en konkurrence om "hvem der er sødest" på en stue med en lille dreng, der skulle have taget blodprøve for diabetes. Både mor, bedstefar, klovnen og drengen fik taget blodprøver for at se, hvem der var mest sød (sukker i blodet), og det var selvfølgelig drengen med den nyopdagede diabetes, der vandt. Foto: Mai M. Christensen
Med glimmersko, ukulele og blomster i håret spreder hospitalsklovnene lys på sygehuset. Men også med alvor, ærgrelse og italesættelse af de spørgsmål, som børnene ikke tør stille. Lige nu er Carolin Christa i lære som ny hospitalsklovn.

ESBJERG: De lyser op allerede i omklædningsrummet. I kælderen under Sydvestjysk Sygehus kommer folk ind til omklædningsskabene for at skifte fra mørke vinterfrakker til sygehusets kitler, og der er gråt og ens og lige linjer, som der er på et sygehus.

Bortset lige fra henne på bænken, hvor Dorthe Kierkegaard og Carolin Christa er ved at forvandle sig til Frøken Lakrids og Poco. Dorthe glider ned i et par skriggule leggings, mens Carolin har fat i nogle tilsvarende i pink. En kjole med blomster på. Lakridspibe-øreringe. Carolins nye glimmersko, og Dorthes store gule blomst i håret. Og så selvfølgelig vigtigst af alt: De store røde klovnenæser.

Det er mandag morgen på sygehuset, og Carolin Christa er startet i sin tredje måned som hospitalskovnelærling hos mesteren Dorthe. I ni år har Dorthe huseret som hospitalsklovn, så hun har god baggrund for at lære en ny op i hospitalsklovnens mangeartede og helt specielle kompetencer. Og Carolin er en af de ni ansøgere, der slap gennem nåleøjet på hospitalsklovneuddannelsen. 150 søgte ind.

- Jeg har altid været fascineret af klovne. Dramaet i klovnefiguren. Ægtheden i det. At være klovn er ikke bare en opsætning, men et mindset, hvor du skal være fuldstændig til stede i nuet med alle dine følelser og fornemme, hvad der sker. Klovnen er den bedste buddhist, smiler Carolin Christa.

Annonce

Danske Hospitalsklovne

I øjeblikket er der 52 hospitalsklovne, der er uddannede og lønnede igennem foreningen Danske Hospitalsklovne. Derudover er ni hospitalsklovnelærlinge netop startet på uddannelsen.


Klovnene arbejder i gennemsnit tre til fire timer om dagen tre dage om ugen. Mange af de nuværende hospitalsklovne er alt fra sygeplejersker og pædagoger til artister og skuespillere ved siden af deres arbejde som hospitalsklovn.


Timelønnen for en uddannet klovn med mellem to og ni års anciennitet er 213 kroner. For hver times klovnevagt medregnes yderligere en time til omklædning, sminkning, hygiejne, briefing, forberedelse, efterbehandling, vedligeholdelse af kostumer og rekvisitter samt pauser. En vagt på tre timer aflønnes således med 1278 kroner.

Hvordan får man blodet tilbage?

Hun er 36 år og kommer fra Tyskland, hvor hun har en master i performance art og en anden master i socialt arbejde. Både kærligheden og hospitalsklovneuddannelsen trak hende til Danmark, og nu øver hun sig på det danske sprog.

Indtil videre ved at tale en god blanding af både dansk, tysk og engelsk, og gerne hvor alle tre sprog blander sig i samme sætning. Egentlig slet ikke dumt som hospitalsklovn. Her må det hele gerne være lidt skørt, sort og uden for nummer.

- At være hospitalsklovn er intenst og følsomt. Sjovt, men også alvorligt. Du er der før, under og efter en træls oplevelse på en stue, for eksempel at et barn skal have taget blodprøve. Her kan vi som klovne stille alle de frække spørgsmål på barnets vegne, fordi mange børn gør sig så umage med at være tapre og dygtige på sygehuset. Vi klovne siger "Hvordan får man så blodet tilbage igen?" eller "Hvorfor må man ikke sige nej til den blodprøve?". Og vi siger "Ej, av, det er da ikke rart, det her". I stedet for de velmente voksenkommentarer som "det jo slet ikke var slemt" og "ih hvor var du dygtig", siger Dorthe Kierkegaard.

Løbehjul og juleløb

Nu er Carolin Christa og Dorthe Kierkegaard forvandlet til henholdsvis Poco og Frøken Lakrids, og dagen er i gang. Børneafdelingen er deres base, og de starter ud med at lægge sig fjollet på maven på skranken, hvor sekretæren normalt tager imod.

Nu bliver børnene mødt af de to farverige klovne, der svømmer med arme og ben, leger med stemplerne, så der kommer til at stå "Intern post" og "Kopi" på alverdens børnearme, og de får mange snakke med børn og forældre.

Børnene griner og elsker ikke mindst Pocos gebrokne klovnedansk.

- Du siger det forkert. Det hedder altså løbehjul, ikke juleløb, ler 12-årige Sofia Gammelgaard.

Hendes øjne lyser op, og det lader til, at hun for en stund helt glemmer, at hun er indlagt på et sygehus.

Magien er sket. Og Poco - alias Carolin Christa - er godt på vej til at blive en rigtig dygtig ny hospitalsklovn.

De danske hospitalsklovne har det ikke kun sjovt med patienterne, men også med hinanden. De er en helt lille klovnefamilie, når de mødes på landsplan, og de har deres eget alternativ til Facebook, nemlig et intranet til kommunikation mellem klovnene og sekretariatet, og som selvfølgelig hedder "Nosebook". På billedet får Frøken Lakrids hjælp til at komme ned ad trappen af niårige Liv Petersen, som er på sygehuset med mavesmerter. Foto: Mai M. Christensen
Klaus Gammelgaard var egentlig bare på sygehuset med sin datter Sofia, som er indlagt, men ingen kommer uden om hospitalsklovnene. Og en tatoveret mand som Klaus er da nødt til også lige at have et par af sygehusets stempler på sin arm. Ofte oplever hospitalsklovnene, at de også skal være der for forældrene - for de kan være mindst lige så bekymrede, hvis ikke mere, når deres børn skal stikkes, undersøges eller opereres. Foto: Mai M. Christensen
Syvårige Ewa har været gennem en levertransplantation, men nu er hun begyndt at få det dårligt igen og er blevet indlagt på sygehuset. Her mødte hun hospitalsklovnene Frøken Lakrids og Poco, som hun kendte fra sidst, og de fik en snak om hendes fine bluse, hendes sygdom og hendes lillebror, som er blevet stor siden sidst. Foto: Mai M. Christensen
Før forvandlingen til hospitalsklovne ser Carolin Christa (tv) og Dorthe Kierkegaard helt almindelige, men dog stadig farverige og sprudlende, ud. De elsker jobbet som hospitalsklovn, også selv om det nogle gange kan gøre rigtig ondt. Foto: Mai M. Christensen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce