Annonce
Biler

I næste weekend er det rent op ad bakke i Vejle

Et sus af fart fra stranden op ad bjerget. Det hele er overstået på lidt over et minut. Men hver deltager kører turen i Munkebjerg Hillclimb fem gange. Pr-foto
Snart er der tid til årets Munkebjerg Hillclimb, der byder på 107 klassiske biler og bl.a. en kostbar engelsk-italiensk sportsvogn.

Hillclimb. Ordet alene emmer af bilhistorie, og disciplinen, hvor chauffører konkurrerer mod uret for at køre hurtigst muligt op ad nogle udfordrende serpentinerveje, er blandt de ældste i motorsporten.

Den første kendte hillclimb ved La Turbie nær Nice i Frankrig fandt sted for så længe siden som 31. januar 1897.

Overalt i verden afholdes der hillclimb, og selvfølgelig også i Danmark. Det nok mest kendte løb er Munkebjerg Hillclimb, ved Vejle, der i år foregår søndag 11. august. Her er der gratis adgang til at betragte løbet med de klassiske biler, men der er også en række racerarrangementer lørdag.

De i alt 107 biler, der er mellem 29 og 86 år gamle, starter med et minuts mellemrum på sydsiden af Vejle Fjord og kører op ad serpentinevejen med mål ved Munkebjerg Hotel. Bilerne kører ruten fem gange, to gange træning og tre heat i selve løbet. Ruten er 1,6 kilometer med en række krævende sving. For at gøre det hele så retfærdigt som muligt er der er en række klasser, alt efter, hvor gamle bilerne er.

Annonce
Tilskuerne har en betagende udsigt over Vejle Fjord. Her er det Vejlenseren Ernest Kristensen, der suser op ad bjerget i sin SS 100 fra 1933. Pr-foto

Mange unikke

Man kan komme helt tæt på bilerne både ved start nede ved stranden og ved mål og ryttergård oppe på toppen ved Munkebjerg Hotel. Der køres hele dagen fra kl. 09-17.

Der er en lang række meget specielle biler, men en af de mere unikke er nok en Jaguar-Ferrari-Biondetti Spyder Corsa fra 1950. Den køres af Kaj Bertelsen, der er kendt som lidt af en Ferrari-ekspert, og bilen er kun bygget i et eneste eksemplar til Formel 1 på italienske Monza i 1950.

Munkebjerg Hillclimb samler hvert år flere og flere tilskuere, og derfor byder arrangørerne i år som noget nyt på en fem meter bred storskærm placeret i ryttergårdsområdet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Klimaloven får uoverskuelige følger

Selvfølgelig skal Danmark som et rigt foregangsland på mange områder tage ansvar i kampen mod klimaforandringerne og vise resten af verden, hvordan man på en balanceret måde både kan reducere CO2-udledningerne og bevare sin velstand. Men det kan vi sagtens gøre uden, at det er Enhedslistens og Alternativets oprindelige mål om de 70 procents reduktion, vi skal nå inden 2030. Partierne bag den meget brede aftale om en klimalov, der blev indgået fredag aften, burde have lyttet til de økonomiske vismænd, som mener, at en reduktion på 65 procent formentlig vil være den billigste vej til at nå det store mål, der er et CO2-neutralt samfund i 2050. Og det vel at mærke uden, at det globale klima vil tage notits af det. Forskellen mellem 65 og 70 procents reduktion ser ikke stor ud på papiret, men det er den i virkelighedens verden, når det kommer til omkostningerne for samfundet. Oven i købet er aftalen om klimaloven meget uklar på, hvad der konkret skal ske. Der er fine intentioner om, at dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles, og at vi skal bevare et stærkt velfærdssamfund. Men hvordan? Det ved ingen reelt. Klimaloven får uoverskuelige følger for det danske samfund. Både borgere og virksomheder skal gennem en omstilling af levevis, forbrug, transport og produktion, som ikke har set sin lige i efterkrigstiden. Derfor er det positivt, at der er et så bredt flertal bag klimaloven, som kun Liberal Alliance og Nye Borgerlige ikke er med i. Det sikrer politisk stabilitet og et håb om, at den sunde fornuft undervejs kan vinde over drømmerierne. Realitetssansen er heldigvis skrevet ind nederst i aftalen. Her står der, at man for at nå 70 procentsmålet i de sidste år frem til 2030 kan tage "andre virkemidler" i brug såsom salg og annullering af CO2-kvoter. Det sker i erkendelse af, at partierne bag aftalen "ikke ønsker at være tvunget til at tage beslutninger, som kan have uhensigtsmæssige konsekvenser for det danske samfund". Sådan en gummiparagraf kan der i høj grad blive brug for.

Annonce