Annonce
Trekantområdet

Uheld på glat Lillebæltsbro gav timelang kø i myldretiden

Foto: Jørn Broch

OPDATERET: Vejdirektoratet melder omkring klokken 8.45, at trafikken ved Lillebæltsbroen nu igen er normal. Omkring klokken 6.45 spærrede et uheld delvist den Ny Lillebæltsbro, og siden kunne trafikken kun passere i en vognbane. Politi og redningsmandskab arbejdede på stedet, og trafikken kunne fortsat passere broen, men uheldet gav anledning til en voksende kø på den jyske side af broen i retning mod Fyn. På et tidspunkt var den forlængede rejsetid oppe over en time.

Det oplyser Vejdirektoratet, som klokken 7.29 til gengæld meddeler, at oprydningen efter uheldet er afsluttet. Trafikanter i retning mod Fyn skal dog fortsat forvente ekstra rejsetid, vurderer Vejdirektoratet.

- Vores kort beregner, at der fra sammenfletningen ved Fredericia og til Middelfart - altså hen over broen - er seksten minutters længere rejsetid end normalt. Og så er der lidt kø både fra syd og fra nord hen til sammenfletningen, så trafikanterne kan nok forvente op til en halv times længere rejsetid end normalt. Vi kan i hvert fald godt se på vores kameraer, at der er tæt trafik, fortæller Camille Eghøj, der er vagthavende ved Vejdirektoratet torsdag morgen.

Hun forventede ved samme lejlighed, at trafikken ville være normal igen, når myldretiden var ovre. Det holdt stik, da Vejdirektoratet, klokken 8.45 kunne melde, at trafikken på strækningen igen er normal.

Annonce
Foto: Jørn Broch
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce