Annonce
Danmark For abonnenter

- I retten kan jeg godt fremstå som lidt af en bitch, men privat er jeg ikke glad for konflikter

Mette Grith Stage optræder ofte i medierne, som gerne omtaler hende som stjerneadvokat. Selv siger hun, at det ikke er en bevidst strategi at være meget i medierne, men at opmærksomheden følger med de store sager, som hun synes er spændende rent fagligt. Betegnelsen stjerneadvokat kan hun ikke bruge til noget i retten, men det kan være en fordel, når sigtede googler for at finde en advokat. Foto: Yilmaz Polat

Efter ni år i Justitsministeriet og anklagemyndigheden skiftede Mette Grith Stage i 2006 til "the dark side" og blev advokat. Siden har den kendte forsvarer blandt andet forsvaret Kundby-pigen og morfaren, der skød og dræbte en advokat under en retssag. Der er ingen type retssager, hun siger nej til, men sager, hvor børn er blevet ofre, er forfærdelige. Og når anklagerne bruger tarvelige tricks, kan hun ikke holde sin indignation tilbage, fordi hun bliver rasende på klientens vegne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce