Annonce
Varde

I Skagen har de Hellerup-ugen - I Vejers har de hele sommeren

Allan Junge, formand for Grundejerforeningen Vejers Strand, og Peter Nielsen fra Vejers Venner oplever, at når der som nu er langt flere danskere i Vejers end tyskere, så er butikskøerne væsentlig længere. Foto: Henrik Reintoft
Med sommerhusejerne som den store drivkraft er Vejers Strand blevet det udsøgte feriemål med et væld af arrangementer over hele sommer. De kommer hinanden ved, og flere vil være en del af fællesskabet og køber sommerhus i området.

Vejers Strand: - Der sker ikke en skid i Vejers.

Sådan lød det fra sommerhusejerne, da den nytiltrådte formand for Grundejerforeningen Vejers Strand, Allan Junge på 60 år, for ti år siden lige ville stikke en finger i sandet.


Annonce

Vi vil ikke være en centerby. Vi holder fast i et Vejers som et rekreativt sommerhusområde, hvor vi kender naboen og hilser på hinanden.

Sommerhusejer Peter Nielsen, Vejers Venner


Baggrunden var, at grundejerforeningen med godt 1.200 medlemmer i 2012 havde 75 års jubilæum. Og det skulle naturligvis fejres. Så han forhørte sig, om der nu ikke var noget, som kunne være med til at gøre jubilæet festligt.

Men det viste sig nu, at der skete en del, men uden struktur. Så det første, grundejerforeningen gjorde, var at få lavet et strandbykort med de forskellige arrangementer i uge 29. Og siden har grundejerforeningen og sommerhusejerne ikke set sig tilbage. I Skagen har de Hellerup-ugen. I Vejers har de hele sommeren og mere til.

- Vi skal have danskerne tilbage til sommerhusene, der holder det hele i gang. Det skal ikke være investeringssommerhuse, siger Allan Junge.

Segnefærdige

Det har haft den konsekvens, at flere køber sommerhus i Vejers Strand på grund af over 60 arrangementer i løbet af sommeren. Og altid under overskrifterne sport, kultur, musik og natur. Et meget bredt program fra helt nede i harehøjde, som morgenbadning og rundstykker til det finkulturelle som eksempelvis rosé og opera.

Peter med hatten alias Peter Nielsen er siden barnsben kommet i Vejers Strand, hvor man fortsat hilser på hinanden. For man kender naboen fra Vejers Venner, Enten som frivillig eller deltager. Foto: Henrik Reintoft

Allan Junge kan tydeligt huske jubilæet i 2012, da de ikke var ret mange frivillige. De var segnefærdige. Så da han skulle holde sin første formandsberetning, spurgte han medlemmerne:

- Kunne I tænke jer det igen, eller skal vi glemme det? Det koster jer 200 kroner i stedet for 100 kroner i kontingent.

Det blev et rungende ja. De 100 kroner er udelukkende øremærket til arrangementer, som i dag administreres af Vejers Venner. For venner var der i den grad behov for, hvis de skulle lykkes med at gøre Vejers Strand til sommerhusejernes strand, hvor alle er hjertelig velkommen.

Annonce

Hilser på naboen

Fra begyndelsen var den tidligere folkeskolelærer Peter Nielsen på 69 år fra Ribe fyr og flamme. Især musikken er hans hjerte nær.

- Vi vil ikke være en centerby. Vi holder fast i et Vejers som et rekreativt sommerhusområde, hvor vi kender naboen og hilser på hinanden, siger Peter Nielsen, der også går under navnene "Peter med hatten” og ”Peter Pighvar”.

Han står bag DM i Pighvar, som har vist nye sider af Vejers Strand.

I Vejers Venner kender man ikke til et nej.

- Der er ikke noget, der ikke kan bruges. Der er ikke nogen, der styrer noget, siger Peter Nielsen.

Annonce

Ingen budgetter

Og det er nok hemmeligheden bag den enorme opbakning og virkelyst fra sommerhusejerne. Hvis man har en idé, så følger man den selv til dørs og opretter sit eget udvalg. I dag har de 15 udvalg for forskellige aktiviteter.

- I starten spurgte nogen, om vi med en økonomi på 120.000 kroner ikke skulle have et budget. Der er ingen budgetter. Der skal være højt til loftet. Det har vist sig, at vi aldrig har haft underskud, smiler Allan Junge, der ellers er økonomidirektør hos Blue Water Shipping i Esbjerg.

- Budgetter dræber alle idéer, tilføjer Peter Nielsen.

Da Hans Verner Frandsen fra Vejers Venner for et par år siden foreslog, om de ikke skulle hyre det internationale kendte Harald Haugaard Band til at spille i teltet på stranden, sagde Peter Nielsen:

- Hvis det bliver en succes, så kaster jeg mig i sandet for dig.

Og han kastede sig i sandet for Hans Verner Frandsen torsdag, da den i øvrigt meget minderige koncert var totalt udsolgt.

Vejers Venner

Der er Vejers Venner, som står bag ikke færre end 63 arrangementer fra uge 25 til og med uge 42.

De fleste arrangementer er gratis og holdes i ugerne 28, 29, 30 og 31.

Derudover står Vejers Venner bag Nordeuropas største Ravfestival, der holdes i uge 38.

Det er Grundejerforeningen Vejers Strand med 1.200 medlemmer og derved sommerhusejerne, der står bag Vejers Venner.

Annonce
Varde For abonnenter

82-årige Poul Eriks opråb: Der skal røres op i den politiske vælling

Danmark

Søndagens coronatal: 353 nye smittede det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Tyskland

Dansk mindretal får en plads i Forbundsdagen: - Det er sensationelt

Tønder For abonnenter

Først vidste Tommy ikke, hvad han skulle bruge det gamle Danish Crown-slagteri til: Det gør han nu

Forbrug

Tilbud onsdag aften: Du får ekstra 50 procent rabat på datovarer i supermarkeder

Sønderjyske Ishockey

Der er i den grad noget at revanchere: SønderjyskE skal komme med en helt anden attitude

Kultur

Stig Rossen faldt i søvn på scenen midt i en forestilling: - Jeg havde slået hjernen fra og sendte kun kroppen på arbejde

Billund For abonnenter

Underlige buler på benene blev begyndelsen til halvandet år med medicin, angst og læger, der ikke taler sammen: 38-årige Trine savner sammenhæng i sundhedsvæsenet

Sydjylland

Forskel på 30.000 kroner: Se hvor meget skat dine naboer betaler

Haderslev

Yngre mand faldet otte meter ned fra tag: Indlagt i kritisk tilstand med svære skader

Tyskland

Live: Valgprognoser giver lille forspring til SPD - følg gyservalget i Tyskland

Haderslev For abonnenter

Analyse: Tre grunde til, at Haderslev ikke får en ny svømmehal i de næste mange år

Vejen For abonnenter

92-årig har en drøm: - Jeg tvivler på, de når det, før jeg dør

Aabenraa For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Aabenraa

Annonce