Annonce
Sydjylland

I Slesvig-Holsten brænder det oftere end i andre lande

Modelfoto.

KIEL: I Slesvig-Holsten brænder det oftere end i andre forbundslande. Problemer er blot, at ingen ved hvorfor.

De tyske forsikringsselskabers interesseorganisation har netop udsendt en statistik over brandskader i hele Tyskland. Her ligger Slesvig-Holsten på indeks 147 – altså cirka 50 procent over det tyske gennemsnit målt på de økonomiske konsekvenser. Til sammenligning er indekset for Bayern kun halvt så højt.

Brandværnenes egne tal bekræfter tendensen. Ifølge værnenes landssammenslutning slukkede brandfolkene sidste år 8154 bande i Tysklands nordligste delstat. I Bayern med fire gange så mange indbyggere var der kun dobbelt så mange indsatser.

- I nord spiller brandstiftelse en større rolle, mens lynnedslag skaber problemer mod syd, formoder Oliver Hauner fra forsikringsselskabernes brancheorganisation.

Den forklaring køber delstatsbrandchef Frank Homrich dog ikke.

- Den påstand kan man ikke lade stå uimodsagt. Der er intet belæg for den, forklarer Frank Homrich.

Ifølge delstatens institut for skadesforebyggelse er den hyppigste brandårsag tekniske defekter som kortslutninger. De udløser omkring 33 procent af brandene. Herefter følge menneskelige fejl som glemt mad på et tændt komfur. I 17 procent af tilfældene er det forklaringen, når slukningskøretøjerne rykker ud.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce