Annonce
Kolding

I takt med at svarene på coronatest løber ind, vokser optimismen på stort plejehjem

I sidste uge viste en test, at en medarbejder på plejehjemmet Kirsebærhaven var smittet med corona-virus. Hun havde ingen symptomer. Herefter blev samtlige 60 beboere og 100 medarbejdere testet. Næsten alle svar er kommet i hus, og de viser, at ingen andre er smittet. Kun to svar mangler. I denne uge skal alle igennem anden testrunde. Foto: Google Streetview
Sidste uges forskrækkelse over, at en medarbejder på det store plejehjem Kirsebærhaven var smittet med coronavirus, er nu afløst af en forsigtig optimisme.

Kolding: Efter en medarbejder på det store plejehjem Kirsebærhaven i sidste uge blev konstateret smittet med corona-virus, er alle 60 beboere og 100 ansatte blevet testet.

- Svarene viser, at ingen beboere er smittede. Vi har fået 98 svar på test af ansatte, og alle er blevet "frikendt". Vi mangler bare at få svar fra de sidste to test, fortæller Annette Lund, der er seniordirektør i Kolding Kommune.

Alle de mange testsvar, der viser, at ingen har corona-virus i kroppen, gør hende forsigtig optimistisk.

- På plejehjemmet Kirsebærhaven oplevede vi, ligesom vi tidligere havde gjort på plejehjemmet Teglgårdsparken, at en ansat var smittet uden at have corona-symptomer. På Teglgårdsparken blev vi opmærksomme på smitten så tidligt, at vedkommende ikke nåede at smitte andre. Og det er realistisk, at det kan gå lige så godt på Kirsebærhaven, siger Annette Lund.

Annonce

Forskrækkelse

Alle plejehjemsbeboere og medarbejdere på Kirsebærhaven skal igennem en ny testrunde i denne uge, inden corona-alarmen forhåbentlig kan afblæses.

- Vi bliver bange, hver gang vi konstaterer smitte på vores plejehjem. Corona er en lumsk sygdom. Vi behøver bare at se til Vejle Sygehus, hvor et udbrud lige pludselig er eksploderet. Her er syv patienter og 14 sygehusansatte smittede. Heldigvis har vi også set det modsatte som på Teglgårdsparken, hvor smitten blev fanget så tidligt, at den ikke nåede at sprede sig. Set i det lys er jeg rigtig glad for den teststrategi, som myndighederne har lagt nu, hvor flest muligt skal testes, og det er nemt at få en test. Det er altså vigtigt, mener Annette Lund.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Svømmehalsdirektør er dybt frustreret over lange udsigter til genåbning: Op mod 200 kunder har skrevet til Slotssøbadet

Vejen

Købmand fik sur smiley og en bøde

Annonce