Annonce
Aabenraa

I weekenden protesterer hundredvis af bilentusiaster i gaderne: Politiet forventer trafikale problemer

Så tomt kommer der ikke til at være på Rådhusgade i Aabenraa på lørdag, når hundredvis af bilentusiaster demonstrerer. Foto: Nicole Leicht Oszadlik
Lørdag danner gaderne i Aabenraa midtby rammen om en demonstration, som har til formål at vise, at bilentusiaster hverken er vanvidsbilister eller sociale tabere. Politiet forventer, at mellem 400 og 500 biler vil deltage.

Aabenraa: Lørdag eftermiddag kan du få dig noget af et specielt syn, hvis du befinder dig i Aabenraa midtby.

En stor gruppe bilentusiaster har nemlig anmeldt en demonstration, som kommer til at finde sted på byens gader. Arrangøren bag er Henriette Skovbjerg Pedersen, som også står bag det såkaldte torsdagstræf ved Jem & Fix i Aabenraa.

- Og til det her torsdagstræf har der været noget ballade frem og tilbage, som nok har været en del af, at især Aabenraas borgere har fået en forkert opfattelse af os. Vi bliver hængt ud i medierne og jagtet af både politiet og regeringen, og de fleste har stemplet os som vanvidsbilister og sociale tabere. Demonstrationen skal åbne øjnene hos hr. og fru Danmark, så de kan se, at sådan er vi ikke, forklarer hun.

Annonce

Hun fortæller desuden, at der i starten af 2022 vil være en landsdækkende demonstration med samme formål.

Politiet sætter ind

Den kvikke læser vil nok hurtigt kunne regne sig frem til, at op mod 500 ekstra biler i midtbyen kan gå hen og skabe nogle udfordringer - og den tanke har man også haft hos politiet.

- Da vi fik anmeldelsen lød den på, at der ville køre mellem 400 og 500 biler i kortege under demonstrationen, og det er det, vi går ud fra. Den mængde af biler kan naturligvis give nogle trafikmæssige problemer. Derfor sætter vi ind med færdselspolitiet og trafikregulering for at lette de problemer så meget som muligt, siger politikommissær Mads Dammark, som vil være indsatsleder i lørdagens anledning.

På Facebook er der oprettet en begivenhed for demonstrationen kaldet "Vågn op Danmark," og her understreges det, at demonstrationen er en fredelig en af slagsen. Det håber man også hos ordensmagten.

- Vi er selvfølgelig klar til at håndtere, hvad der ellers måtte ske, men vi forventer ikke, at der opstår problemer, lyder det fra Mads Dammark.

Demonstrationen begynder i Vojens og forventes at nå Aabenraa omkring klokken 12.45, hvor den vil fortsætte frem til klokken 15. Herefter parkerer deltagerne ved Aabenraa Arena, hvor borgerne kan møde dem til en snak.

Annonce

Skæres over en kam

De seneste måneder har Aabenraa midtby været plaget af bilræs og kanonslag, og det mener Henriette Skovbjerg Pedersen kan være medvirkende til de fordomme, hun og hendes ligesindede i dag møder.

- Der er tale om en lille gruppe af personer, der ikke kan finde ud af at overholde loven, men man kan ikke skære os alle over en kam. Det kan man mærke til torsdagstræffet, at betjentene godt ved, men så snart man møder dem ude i byen, så er de hurtigt ude med bødeblokken, fordi man kører i en "Brian-bil." Det sker jo sjældent for hr. og fru Danmark, forklarer hun.

Henriette Skovbjerg Pedersen understreger, at hun er stor modstander af det, der foregår på Madevej, og at det også vil være tydeligt under demonstrationen.

Derudover går frustrationen på, at flere lovtiltag den seneste tid har gjort det sværere at være bilentusiast.

- Og jeg tror, at en del af løsningen ligger i, at regeringen åbner lidt mere op for os bilentusiaster. Men det er af en eller anden grund ikke acceptabelt at have biler som hobby, som vi har det, siger Henriette Skovbjerg Pedersen.

Hun har tidligere været i kontakt med borgmester i Aabenraa Kommune, Thomas Andresen, som ville kigge efter et sted, hvor bilentusiasterne kunne mødes om deres fælles interesse. Dette har man eksempelvis gjort i Horsens Kommune, men det har ikke kunnet lade sig gøre i Aabenraa.

Vi bliver hængt ud i medierne og jagtet af både politiet og regeringen, og de fleste har stemplet os som vanvidsbilister og sociale tabere. Demonstrationen skal åbne øjnene hos hr. og fru Danmark, så de kan se, at sådan er vi ikke.

Henriette Skovbjerg Pedersen

Sådan ser ruten ud

Klokken 11:30 mødes deltagerne i Vojens, hvorefter turen går til Aabenraa klokken 12.

Her kører man ad landevejen mod Rødekro og igennem de to rundkørsler og videre ind i Aabenraa ad Ribevej.

Man regner med at nå Aabenraa klokken 12.45, hvor man kører mod midtbyen og herefter op ad Rådhusgade og videre forbi Storetorv.

Herefter fortsætter deltagerne ud på Møllemærsk, til venstre ud på Dronning Margrethes Vej og til venstre ad Tøndervej, hvorefter ruten gennem midtbyen gentages.

Til sidst parkeres der på Hjelmallé fra klokken 15 til 16.

Annonce
Aabenraa For abonnenter

Jan-Evan klagede over en ubrugelig protese - men kommunen sagde nej: Han måtte forlade politiet efter 38 år

Danmark

Søndagens coronatal: 42.018 coronasmittede - det næsthøjeste under epidemien

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Ruin til salg er endt i hårdknude: Alle sender aben videre

Varde For abonnenter

Økonomimand og hestepige: Lasse og Annika får hver deres drøm opfyldt i fælles hestevirksomhed

Esbjerg For abonnenter

Brintfabrik til 7,5 milliarder kroner med 300 nye job ved Esbjerg er i fare: Investor efterlyser mere vedvarende energi

Kolding

Indbrud i industriområde: Tyve stjal kabeltromler for 2500 kroner

Kommuner tør ikke bygge vindmøller: V og K vil have Folketinget på banen

Navne For abonnenter

Susanne samler på tasker, pudderdåser og taskeholdere: - Man kan få sine erindringer frem gennem samlingerne

Markedet for plantebaserede fødevarer skal vindes på smag: Plantekompagniet etablerer produktion for at kunne udvikle nye produkter

Sønderborg

Brodrømmen over Als Fjord står på begrænset støtte

Dall: Messerschmidt skal æde skovsneglen

Vejen

18-årig bilist var påvirket: 24 gram hash dukkede op under visitation

Sydjylland For abonnenter

Kæmpe millionbeløb er på spil: Alliancer i hele landsdelen står på spring for at få fingrene i nye klimaskoler - men ingen ved præcis, hvad de skal kunne

Billund

Kattens Værns internat er Billunds nye udflugtssted - og med lidt til hunde

Annonce