Annonce
Sport

IAAF-enhed suspenderer russisk atletikpræsident

Ben Stansall/Ritzau Scanpix
Russisk atletikpræsident Dmitry Shlyakhtin er midlertidigt udelukket for alvorligt brud på dopingreglerne.

Russisk atletik var atter på koalitionskurs med Det Internationale Atletikforbund (IAAF) torsdag.

Her blev præsidenten for Ruslands Atletikforbund (Rusaf), Dmitry Shlyakhtin, samt Rusaf-direktør Alexander Parkin midlertidigt suspenderet.

Det oplyser IAAF via forbundets overvågningsenhed, Athletics Integrity Unit, i en meddelelse.

Baggrunden er, at AIU anklager både Shlyakhtin og Parkin for alvorligt brud på antidopingreglerne.

Det drejer sig både om, at russerne ikke har villet samarbejde og samtidig har modarbejdet AIU i sagen om den russiske højdespringer Danil Lysenko.

I en udtalelse fastslog Dmitry Shlyakhtin, at han vil træde tilbage fra præsidentposten i forbindelse med en deadline 12. december, hvor alle involverede inden da kan gøre indsigelser.

- Der vil snart blive holdt et møde, hvor alle spørgsmål vil blive besvaret omkring min tilbagetræden, og omkring hvem der skal afløse mig som midlertidig præsident, siger Shlyakhtin ifølge AFP.

Danil Lysenko er tidligere blevet udelukket for ikke at ville indgive såkaldte whereabout-oplysninger, som handler om at meddele, hvor en atlet fysisk befinder sig.

Lysenko er sammen med sin træner også midlertidigt suspenderet, skriver AIU i meddelelsen.

I artikler beskrev den britiske avis The Sunday Times i september, at folk i Rusaf havde fabrikeret dokumenter, der skulle vise, at Lysenko havde været for syg til at meddele sine whereabout-oplysninger, efter at det ikke havde været muligt at teste højdespringeren uden for konkurrence.

22-årige Lysenko vandt sølv ved VM i højdespring i 2017, og han vandt guld ved indendørs-VM i atletik i 2018, da han begge gange stillede op som neutral atlet, fordi Rusaf siden 2015 har været udelukket fra IAAF som følge af hele dopingsagen mod Rusland.

Lysenko overtrådte for tredje gang reglerne om whereabout-oplysninger 25. juni 2018, og når man har tre forseelser i løbet af et år, så svarer det til, at man har overtrådt antidopingreglerne.

Derfor blev Lysenko 3. august 2018 midlertidigt suspenderet.

Siden har AIU efterforsket sagen, og man konkluderer nu, at Lysenkos forklaringer på, hvorfor han ikke meddelte sine whereabout-oplysninger, var falske.

Man konkluderer samtidig, at forklaringerne har været orkestreret af falske dokumenter, hvilket skete, da man rettede efterforskningen mod Rusaf og præsidenten, direktøren og flere andre i det russiske forbund.

AIU skriver i meddelelsen, at Det Russiske Antidopingagentur (Rusada) har deltaget aktivt i efterforskningen med værdifuldt materiale.

Alle involverede i sagen har frem til 12. december til at gøre indsigelser til AIF, hvorefter sagen overdrages til det juridiske system i IAAF.

/ritzau/
Annonce
Pressemeddelelse fra AIU under IAAF:
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce