Annonce
Udland

IAEA: Iran har øget berigelse af uran yderligere

Ho/Ritzau Scanpix
Fund af partikler og berigelse uden for rammerne af atomaftalen vækker bekymring hos FN's atomvagthund og EU.

Inspektører fra Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) har fundet uranpartikler på et sted, som Iran ikke har deklareret som et atomanlæg.

Det fremgår af IAEA's seneste rapport om det iranske atomprogram, der er offentliggjort mandag.

Det fremgår ikke af IAEA-rapporten, hvilket sted det drejer sig om.

De partikler, der er fundet, er "menneskeskabte", hedder det i rapporten.

- Det er afgørende for Iran at fortsætte samarbejdet med agenturet for at opklare sagen snarest muligt, skriver IAEA ifølge nyhedsbureauet dpa.

Diplomatiske kilder har tidligere sagt, at IAEA har spurgt de iranske myndigheder til et sted, hvor Israel har hævdet, at der foregår aktiviteter, som Iran ikke har indberettet til IAEA.

Rapporten konstaterer ligeledes, at Iran har øget berigelsen af uran til 551 kilo. Atomaftalen fra 2015 tillader berigelse af op til 300 kilo uran.

Iran bryder også aftalen ved at berige uran på det underjordiske Fordow-anlæg og ved at bruge mere avancerede centrifuger til berigelsen, skriver IAEA.

I en fælles udtalelse siger EU, Frankrig, Tyskland og Storbritannien, at de er "ekstremt bekymret" over den iranske beslutning om at genstarte atomaktiviteterne.

De tre store europæiske lande og EU var med til at indgå den historiske aftale med Iran i 2015, som skal sikre, at iranerne ikke udvikler atomvåben.

I udtalelsen gentager de, at de vil "fortsætte alle bestræbelser på at bevare aftalen, som er i alles interesse".

Irans bevidste brud på aftalen er en reaktion på, at USA sidste år besluttede at trække sig ud af aftalen og genindføre sanktioner mod Iran.

Det iranske styre har sagt, at landet igen kan gå tilbage til at holde sig inden for rammerne af aftalen, hvis USA ophæver sanktionerne.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Marcus Knuth er en gemen mandattyv

Marcus Knuth blev onsdag De Konservatives nye udlændingeordfører samt integrations- og indfødsretsordfører. Det er der bestemt ingen grund til at ønske tillykke med. Den politiske belønning er nemlig aldeles ufortjent. Naturligvis er det fuldstændig legitimt, hvis Marcus Knuth ikke længere har følt sig hjemme i Venstre og derfor skifter til De Konservative. Til gengæld er det målt med moralske alen helt utilstedeligt, at politikeren blot fortsætter i Folketinget, som om intet var hændt. Den 5. juni i år sendte vælgerne 43 repræsentanter for Venstre ind i Folketinget. Så vidt vides har der ikke efterfølgende været et nyt valg. Derfor er de 43 mandater fortsat Venstres. Partihop er beklageligvis ikke helt så sjældne i dansk politik. Som regel er mønstret det samme – afhopperne tager deres mandater ind i det nye parti. Opfattelsen af, at politikerne så at sige ejer deres mandat er hinsides enhver sund fornuft. Mandatet tilhører de vælgere, der har udpeget den pågældende. Ved Folketingsvalget satte godt 9500 vælgere deres kryds ved Marcus Knuth. Det gjorde de givetvis i forventning om, at deres tillidsmand på tinge ville arbejde for Venstres dagsorden. Den tillid er nu gjort til skamme. Eneste anstændige beslutning er at forlade sin politiske tillidspost, hvis man af den ene eller anden grund kommer på kollisionskurs med sig parti. Så kan suppleanten nemlig rykke ind og fortsætte arbejdet for den liste, som vælgerne har peget på. Havde Marcus Knuth draget denne rette konsekvens, ville det aftvinge respekt. Det havde herefter stået ham frit for eventuelt at stille op som konservativ kandidat ved næste Folketingsvalg, hvor han måske endda havde haft rimelige muligheder for atter at blive sendt afsted til Christiansborg. I stedet har Marcus Knuth nu slet og ret gjort sig skyldig i gement mandattyveri, hvor han har sat sine egne interesser over vælgernes. Den slags bidrager til en politikerlede, som i dette tilfælde er absolut berettiget.

Aabenraa

Skolebus kørte i grøften

Annonce