Annonce
Aabenraa

Iben vender hjem som H.P. Hanssens datter

Født og opvokset i Tinglev. Og nu igen tilbage på scenen i sin fødeby. Iben Silberg kan blandt andet høres i en rolle som H.P. Hanssens datter i en kærlighedsduet. Pressebillede
Tinglev-fødte Iben Silberg er med i søndagens sommerkoncerten ”De skønneste toner”, og synger blandt andet en kærlighedsduet fra den udsatte opera ”Grænsemageren”.
Annonce

TINGLEV: Med Opera På Grænsen, der er tæt knyttet til både Sydslesvig og Sønderjylland, er der tale om en rigtig grænselands-koncert, når TinglevForum søndag 9. august kl. 15 præsenterer  sommerkoncerten ”De skønneste toner” på en fodboldbane ved Zeppelinvej i Tinglev.

For Iben Silberg er Tinglev som en hjemmescene.

Hun sang første gang som meget ung med en drøm om at blive operasangerinde. Det er Tinglev-fødte Iben blevet, og hun er endnu engang tilbage i barndommens baghave, når hun medvirker i sommerkoncerten.

Iben Silberg vender hjem som H.P. Hanssens datter. Som ”Astrid” er sopranen med i en kærlighedsduet med kæresten ”Helge”, der synges af tenoren Anders Kampmann, oplyser TinglevForum i en pressemeddelse om koncerten.

Der er tale om et uddrag af en helt ny opera, ”Grænsemageren” skrevet af Bo Gunge fra Ribe. "Opera På Grænsen" har været nødsaget til at udsætte premieren, der ellers skulle have været et af højdepunkterne i 2020-fejringen af genforeningen.

Nu får publikum til ”De skønneste toner” med Sønderjyllands Symfoniorkester og sangere fra "Opera På Grænsen" altså muligheden for at lytte til en duet, der trækker spor tilbage til én af de helt store i genforeningens historie, H.P. Hanssen.

Publikum får også et genhør med top-barytonsangeren Morten Frank Larsen, der imponerede publikum i 2019, og så er der Tinglev-debut til sopranen Signe Asmussen, der blandt andet kan høres i et uddrag fra ”Sommer i Tyrol”.

TinglevForum forbereder sig på at gennemføre en koncert med den størst mulige sikkerhed for både medvirkende og publikum. Der vil være én meters afstand mellem publikum, og der skal alle steder holdes afstand, og TinglevForum har også allieret sig med et rengøringsfirma, der er tilstede under hele koncerten.


TinglevForum forbereder sig på at gennemføre en koncert med den størst mulige sikkerhed for både medvirkende og publikum.


For at undgå kødannelse er alle billetter ude i forsalg. Det sker via www.tinglevforum.dk og lørdag 8. august far 10 til 14-14.00 sidder TinglevForum i SuperBrugsen i Tinglev, hvor der også vil være mulighed for at købe billet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

VB-anføreren efter sejren over Sønderjyske: Vi viste, vi kan være med

Annonce