Annonce
Varde

Børnehave lyn-evakueret: Ibis snotnæse blev pludselig et symptom på corona

Som datter af en dagplejemor og uddannet social- og sundhedsassistent, tager Trine Lindholm situationen med hjemsendelsen fra Vestervold Børnehave med ro. Selvom det er kommet bag på hende, at Ibis snotnæse kan være et muligt corona-symptom. Foto: Yvonn Tittel
Trine Lindholm stod tirsdag aften på testcentret ved Esbjerg Lufthavn med Ibi på seks år, for at få datteren coronatestet. Ibi er snottet, så pludselig blev mor bekymret for, om de har sat gang i noget henne i børnehaven Vestervold.
Annonce

Varde: Trine Lindholm er uddannet social- og sundhedsassistent. I øjeblikket videreuddanner hun sig til socialrådgiver, men ved siden af arbejder hun som afløser på Lunden, så hun kan listen med symptomer, man skal holde øje med i forhold til corona, udenad:

- Derfor kom det helt bag på mig, da jeg ringede til lægen, og fik at vide, at snotnæse kan være et symptom, siger hun.

Trine Lindholm er mor til to børn i Vestervold Børnehave, som tirsdag blev lyn-evakueret, på grund af mistanke om corona blandt ti børn og en medarbejder.

Annonce

Feber og snot

Storesøster Ibi på seks år var ikke i børnehave mandag, fordi hun havde haft feber og været lidt snottet i weekenden.

Hjemsendelse

  • Tirsdag klokken 15 blev Vestervold Børnehave i Varde lukket.
  • Der er mistanke om coronasmitte blandt ti af børnehavens 37 børn - og én medarbejder.
  • Kort tid efter lukningen kom svar på test af et af de ti børn, og medarbejderen. Begge var negative.
  • Øvrige børn med symptomer og familier blev opfordret til at lade sig teste.
  • Det skete tirsdag aften.
  • Testsvar tager 24 timer.

- Jeg gik straks ind og genlæste listen med symptomer. Man bliver jo tudet ørerne fulde. Jeg er ude på Lunden som afløser, så vi kender dem jo: Hoste, lugte, smagssans. Alligevel gik jeg ind og læste på Sundhedsstyrelsens hjemmeside igen, for jeg tænkte, gad vide om det er mig, der ikke har været skarp nok, siger Trine Lindholm.

Sundhedsstyrelsen skriver ikke snotnæse, men lægen mente, det kunne være et symptom.

Annonce

Knude i maven

- Jeg fik sådan en knude i maven. Åh nej, er det os, der har sendt det afsted. Men, jeg er logisk tænkende, og selvfølgelig er det ikke det. Jeg er datter af en dagplejemor, og jeg gik altid og hjalp min mor med at tørre snot af. Børn bliver snottede, og i sidste uge, hvor det regnede den ene dag og var varmt den næste, det er lige til at få en forkølelse.

Ibi på seks år har ligesom alle andre børn hørt meget om corona. Hun blev bange for, om hun har smittet sine forældre, for hun ved, corona ikke er slem ved børn. Foto: Yvonn Tittel

Trine Lindholm og datteren Ibi fik en tid til test klokken 20.30 tirsdag aften. De mødte flere familier fra børnehaven dernede. Hos familien Lindholm er det kun Ibi, der er  blevet testet.

- Jeg tænker jo, det er en god omgang forkølelse, og jeg synes ikke, det er nødvendigt, at vi andre bliver testet, når vi andre ikke har symptomer, siger Trine Lindholm.

Annonce

Svar i løbet af 24 timer

Viser svaret på Ibis test sig at være positiv, er det en anden sag. Men, det tror mor ikke på. Og, alene mistanken og undersøgelsen er foruroligende nok.

- Vi snakkede næsten til midnat i aftes, efter vi var kommet hjem. For Ibi var bekymret. De har jo set film henvendt til børn om corona, og de har et opgavehæfte med Calle-Corona, så hun ved godt, at corona ikke er slem ved børn. Men hun blev bekymret for at have smittet os, siger Trine Lindholm.

Svar på coronatesten tager 24 timer. Så onsdag er hele familien hjemme, mens de afventer. Foreløbig er de første testresultater fra en voksen og et barn i børnehaven negative. Forventningen i familien Lindholm er også helt klart, at Ibi og de andre henne i børnehaven bare har været snottet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Peter Madsens flugtforsøg: Truede med bombeattrap og hoppede ind i hvid varevogn

Varde

Så er det nu: Syv dage til Rema åbner

Indland

Fængselsansattes formand venter Madsen flyttet til nyt fængsel: Enner Mark og Nyborg er i spil

Annonce