Annonce
Danmark

Stemmeslugeren Ida Auken forlader R og skifter til S

Ida Auken har meldt sig ind i Socialdemokratiet. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Efter Jens Rohde forlader Ida Auken også De Radikale i denne uge. S bliver hendes tredje parti.

Folketingsmedlem Ida Auken, der har været sygemeldt siden april, skifter fra De Radikale til Socialdemokratiet.

Det oplyser partiet i en pressemeddelelse.

Til Ritzau bekræfter Ida Auken, at hun vender tilbage til sit job i Folketinget med det samme.

Statsminister Mette Frederiksen (S) ser frem til at få Ida Auken med på holdet.

- Jeg er glad for, at Ida Auken har valgt at blive en del af Socialdemokratiet. Ida er en erfaren og utrolig dygtig politiker.

- Hun har de seneste mange år brugt sit politiske liv på at kæmpe for klimaet og miljøet. En kamp, vi deler i Socialdemokratiet. Jeg glæder mig derfor også over, at vi i dag kan byde Ida varmt velkommen i vores folketingsgruppe, siger Mette Frederiksen i pressemeddelelsen.

Hun er det andet medlem af folketingsgruppen, som De Radikale mister på kort tid.

For få dage siden meldte Jens Rohde sig ud. Han er i øjeblikket løsgænger - og altså ikke tilknyttet noget parti. Men dermed har De Radikale altså mistet to mandater i denne uge.

- Da jeg for syv år siden meldte mig ind i Det Radikale, havde jeg lært partiet at kende som et pragmatisk og resultatorienteret parti, skriver Ida Auken på Facebook.

- Det er min oplevelse, at Radikale Venstre under de senere års ledelse har bevæget sig væk fra den tilgang og dermed også fra midten af dansk politik.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg længe har været uenig i den retning, og da den nye ledelse har tilkendegivet, at man forsætter linjen, tænker jeg, at det er bedst, at vores veje skilles, skriver hun.

Det er ikke en hvem som helst, der forlader De Radikale. Ida Auken var partiets største stemmesluger i forbindelse med 2019-valget. Ida Auken fik 21.723 personlige stemmer. På landsplan blev det kun overgået af ni andre.

Auken-navnet er ganske velkendt i Socialdemokratiet. Ida Aukens onkel, afdøde Svend Auken, er tidligere formand for Socialdemokratiet.

Ida Auken har foruden De Radikale også tidligere siddet i Folketinget for SF. Socialdemokratiet bliver dermed Ida Aukens tredje parti. Hun er tidligere miljøminister for SF.

Hun har under sin sygemelding holdt sig ude af offentlighedens søgelys. Men Ida Auken meldte sig lige pludselig på banen sidste år i forbindelse med krænkelsessagerne mod den tidligere radikale leder Morten Østergaard. Og hun langede ud efter Sofie Carsten Nielsen, som overtog lederskabet efter Østergaard.

Ida Auken beskyldte blandt andet Sofie Carsten Nielsen for at have dækket over en krænkelse begået af Østergaard på Folkemødet i 2017.

Det afviste Sofie Carsten Nielsen, der beskyldte Ida Auken for at destabilisere partiet.

Herefter tog flere medlemmer dog Auken i forsvar, blandt andre Rohde, og der blev derfor indkaldt til krisemøde i folketingsgruppen. Hvorefter der var fred i rækkerne igen. Men nu er Ida Auken altså fortid i De Radikale.

Skiftet betyder, at Socialdemokratiet nu har 49 mandater, mens De Radikale har 14.

/ritzau/

Se Ida Aukens blå bog her
Annonce
Annonce
Kolding

Nedgravet lig fundet i Kolding: To mænd og en kvinde sigtet for drab på efterlyst 43-årig

Esbjerg For abonnenter

Thomas' fingre var smeltet ind til senerne, men nu har han sagt farvel til førtidspension: Jeg vil hellere arbejde i mit eget firma

Kolding

Se billederne: Allans hus kostede 85.000 kroner - det er noget gammelt lort

Sydjylland

André gav sin mobber et knæ i ansigtet: Blev første gang smidt ud af skolen i 3. klasse - Nu vil han lægge årti med vold og stoffer bag sig

Han organiserede uroen og kastede brosten mod EU-forbeholdene og politiet: - Det var et snydevalg, og hadet var indædt

Kolding For abonnenter

Efter drabet på 22-årig kvinde: Nu vil Kate bare gerne væk fra stoffer og utryghed på Violvej

Esbjerg For abonnenter

Sidste skoledag kørte helt af sporet: Fire elever overfaldt 15-årig kammerat med knytnæveslag og skole advarer om nåle i karameller

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Erhverv+ tager pulsen på nyt klimamærke: - Jeg tror, at de havde et klimamærke hernede i grøntafdelingen, og der valgte jeg da i hvert fald nogle asparges til

Esbjerg

Drama om milliard-projekt på Esbjerg Havn: Din Forsyning har tabt tålmodigheden og er klar med erstatningskrav mod leverandør af gigantisk flis-kedel

Cirkusrevy uden Ulf og Lisbet: Velsmurt underholdning, men ingen latterkramper

Sønderborg

Kebabruller rykker ind i Sønderborg: - Det bliver byens absolut bedste

Haderslev For abonnenter

Ishockey i Vojens er for "M", hvad søvn og mad er for andre

Esbjerg For abonnenter

Esbjerg raser over fortsat benspænd: Ghetto-loven står stadig i vejen for integration af ukrainske flygtninge-familier

Annonce