Annonce
forside

Idealisten, socialisten og initiativtageren 'C. C.' fylder rundt

C. C. Rasmussen fra Tønder fylder 70 år. Det er ikke småting, han har bedrevet. Foto: Jacob Schultz

Carl Christian Rasmussen, sædvanligvis bare C. C., fylder 70 år fredag den 14. september. En stor dag for den pensionerede lærer, der er en vigtig del af Tønder Festivals bestyrelse.

Tønder: Carl Christian Rasmussen, i daglig tale C. C., fra Tønder, fylder fredag den 14. september 70 år.

Han er født og opvokset i Haderslev og blev student fra Haderslev Katedralskole i 1968.

Efter tre års studier ved Københavns Universitet flyttede C.C. til Tønder for at læse til lærer ved byens Statsseminarium. I alle årene på seminariet 1971-75 var han formand for De studerendes Råd. Han deltog ofte i den lokale debat og var både byrådskandidat og folketingskandidat for VS og senere SF. Han forlod i øvrigt seminariet med én af de højeste lærereksaminer.

Han blev ansat på Digeskolen i Højer og blev der i 37 år.

Annonce

Forfatter med mere

I 1982 var C.C. medstifter af amatørteaterforeningen "Teatergaleasen" i Tønder og var foreningens formand i 10 år.

Han var desuden formand for Danmarks Skolebibliotekarer i 14 år.

Ved siden af sin lærergerning har han arbejdet som pædagogisk konsulent på Amtscentralen for Undervisningsmidler, Tønder afdeling.

Han har deltaget i flere udvalgsarbejder i Undervisningsministeriet og Kulturministeriet og var formand for Kulturministeriets "Drengebogspris-udvalg", 2011-13. I samme årrække var han medlem af Kulturministeriets Børnebogsprisudvalg.

C.C. var leder af skolebibliotekaruddannelsen i Haderslev i en årrække og har undervist i litteratur på adskillige efteruddannelseskurser for lærere.

I 2006 blev han master i børnelitteratur og hans masterprojekt udkom året efter som debatbog "En anden side af børnelitteraturen".

Protest mod reformen

I 2011 rykkede C.C. til Tønder Overbygningsskole, men forlod folkeskolen i 2014 i protest mod den nye folkeskolelov.

Han blev herefter proceskonsulent hos University College Syd i Haderslev og leder af et udviklingsprojekt for skolebibliotekerne på alle skoler i Svendborg Kommune.

Det meget aktive erhvervsliv sluttede i 2016, hvor han gik på pension.

C. C. Rasmussen arbejder nu i Tønder Festival Forenings bestyrelse og på Hagges Musikpub i Tønder.

Fødselsdagen fejres under private former på Hagges./aki

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Sønderjyske politikere måtte vælge pragmatisme før principper

Det hører til sjældenhederne, at embedsmænd udtaler sig skarpt og uden omsvøb. Men det gjorde han, direktøren på rådhuset. ”Fuldstændigt utilstedeligt” kaldte Stig Werner Isaksen udvidelsen af Tinglev-virksomheden N.T. Tømrer og Snedkerforretning. Det utilstedelige består ifølge den kommunale direktør i, at en anden direktør, virksomhedsejeren, har udvidet sit firmas fysiske rammer uden at sørge for de nødvendige tilladelser først. Ulovligheder skal selvfølgelig ikke accepteres. ”Med lov skal man land bygge”, som det står skrevet på indgangen til Københavns Byret. Og indlysende er det, at politikernes beslutning om – imod forvaltningens anbefalinger – at godkende Tinglev-virksomhedens udvidelse har nogle åbenlyst indbyggede problematikker. FOR HVILKET SVAR giver man det næste firma, der bryder reglerne lige så klokkeklart, som N.T. Tømrer og Snedkerforretning har gjort? Og hvordan vil den virksomhed, den direktør reagere, hvis embedsmændene også til den tid siger nej, og politikerne modsat nu holder fast i afgørelsen? Forskelsbehandling er blot et af de ord, der falder lige for. Som Stig Werner Isaksen formulerer det: - Jeg kan sagtens forstå politikernes beslutning, men jeg kunne bare ikke anbefale den. DET STOD PÅ ingen måde skrevet i embedsmands-manualerne, at det var den løsning, der blev konklusionen. Politikerne har i denne sag valgt den pragmatiske tilgang: Det ser ikke kønt ud; der er dog noget meget vigtigere på spil: Eller som den socialdemokratiske gruppeformand og borgmesterkandidat, Erik Uldall Hansen, konstaterede: - For os handler det om arbejdspladser. Venstres Philip Tietje, der er formand for vækstudvalget for land og by, er på linje. Også han kunne se arbejdspladser forsvinde, hvis politikerne havde fulgt embedsmændenes anbefalinger. SKÅRET IND TIL benet: Politikerne valgte pragmatisme før principper. Arbejdspladser før overholdelse af regler. Naturligvis er politikerne fuldt ud bevidste om dilemmaerne, og de har formentlig godkendt udvidelsen af Tinglev-virksomheden med billeder på nethinden af de problemer, godkendelsen kan skabe for dem senere. Ingen af dem kunne bare have holdt til de konsekvenser, en fastholdelse af den administrative afvisning måske havde resulteret i. ”POLITIKERNE SKYLD I, at virksomhed må fyre”, var en konklusion, der kunne være taget på de sociale medier. Det er selvfølgelig noget sludder, for virksomheden har ikke fulgt reglerne, men den slags kan være svær at forklare over for dem, der af den grund måtte sige farvel til deres arbejdsplads. Politikerne var nødt til at godkende virksomhedens udvidelse på bagkant. Vel vidende at en lignende sag kan dukke op i deres indbakke en anden gang. Og hvad gør de så? GOD SØNDAG

JV Podcast

JV Podcast: Danfoss-fyringer, rekord-opkøb og en enkelt københavner-chef huserer på Als

Annonce