Annonce
Indland

Idealistisk tusindkunstner på egne veje

Gilbert Tourte/Reuters

Peter Gabriels alsidighed og hang til at være banebrydende og grænseoverskridende har givet ham en særlig position i musikhistorien. 13. februar runder han 70.


Den britiske sanger, komponist og multimediekunstner Peter Gabriel er en mand med en fantastisk stemme og noget på hjerte.

Annonce

Desuden er han symbol på en tid, hvor rocken var i stand til at redefinere populærmusikken. Torsdag den 13. februar fylder han 70.

Gabriel modtog for godt ti år siden den store svenske Polar Music Prize på en million kroner. For at være en "megafon for det globale samfund og dets mest uforfærdede kritiker." Hans kunst præsenterer os for verdensmusik i ordets mest meningsfyldte betydning, lød det.

Det begyndte i det legendariske britiske band Genesis, som Peter Gabriel i 1967 var med til at stifte.

Med ham som forgrundsfigur blev Genesis i 1970'erne en af Englands mest populære rockgrupper.

Gabriel skrev tekst og musik. Han skabte også gruppens sceneshows. De var snarere farvestrålende teater end klassiske rockkoncerter. Gabriel selv dukkede gerne op forklædt som solsikke eller iført et rævehoved.

Han forlod Genesis i 1975 for at blive solist. De følgende år udsendte han fire soloalbums med samme titel, "Peter Gabriel".

Et af dem rummer klassikeren "Biko". En ni minutter lang sang om mordet på det sydafrikanske antiapartheid-ikon Stephen Biko.

I 1986 toppede han USA-hitlisten med det dansante monsterhit "Sledgehammer". Videoversionen på MTV viste nye veje for samspillet mellem musik, tekst og det visuelle.

Et andet hit fra samme album var "Don't Give Up" – i hyperfølsom duet med en anden ener og multikunstner, Kate Bush.

Filmmusik mestrer han også og har modtaget både Cannes-palmer og Grammy for "The Last Temptation of Christ" og "Birdie".

Allerede i 1982 tog han for alvor springet fra kun at være rockmusiker til at være aktivist, inspirator, videopioner og innovator i udforskningen af multimediets muligheder.

Han stod bag Womad-festival (World Of Music And Dance), stiftede pladeselskabet Real World og fik status som den idealistiske populærkulturs tusindkunstner. Han har arbejdet intenst for udbredelsen af fremmede kulturer og vist stort socialt engagement.

Der blev til gengæld med tiden længere mellem pladerne fra den nu tyndhårede og gråsprængte kunstner.

Men blandt de senere og vellykkede udspil fra Gabriels hånd regnes "Scratch my back" med radikalt anderledes indspilninger af andre kendte kunstneres numre samt "New Blood" med tidligere Gabriel-numre genindspillet med stort symfoniorkester.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Se billeder og video fra luften: Kolonihaver totalt oversvømmet

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding

Se læsernes vilde billeder af oversvømmelserne: Her plejer folk at gå og cykle

Kolding

Efter oversvømmelser: Central gade midt i Kolding åbner igen

Annonce