Annonce
Danmark

Idrætsforeninger ønsker klarhed omkring sommeraktiviteter

Det begynder at spidse til, hvis idrætsforeninger skal nå at forberede aktiviteter til sommeren, mener DGI.

Hvis forældre skal kunne sende deres børn på idrætsskoler denne sommer, så skal landets idrætsforeninger snart have klarhed over forsamlingsreglerne.

Derfor er det et skridt i den rigtige retning, at regeringen fredag har præsenteret et udspil til en gradvis lempelse af forsamlingsforbuddet. Det mener Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger (DGI).

I udspillet lægger regeringen op til, at forsamlingsforbuddet på ti personer hæves til 50 personer fra 8. juni og til 100 personer fra 8. juli. I begge etaper foreslår regeringen undtagelser for sommeraktiviteter for børn og unge.

- Det er et godt signal til vores idrætsforeninger, og der er gode takter i forhold til, at vi forhåbentlig kan afholde sommerferieaktiviteter.

- Men vi har stadig brug for afklaring på blandt andet indendørs aktiviteter, og om det bliver muligt at kunne være indenfor og lave idrætsaktiviteter, siger Charlotte Bach Thomassen, formand for DGI.

Ifølge hende er det et stort arbejde for idrætsforeninger at skulle planlægge sommerferieaktiviteter som eksempelvis fodboldskoler og håndboldskoler.

Det betyder, at idrætsforeningerne snart skal vide, om de kommer til at kunne afholde deres aktiviteter i sommerferien eller ej, siger formanden.

- Lige nu er det udendørs idrætsskoler med under 50 børn og ledere samlet set, som kan afholdes.

- Det giver enorm usikkerhed, i forhold til om det bliver muligt at afholde eksempelvis gymnastikskoler, håndboldskoler og svømmeskoler.

- Det er meget usikkert, fordi vi stadig mangler en endelig udmelding om, hvordan vi kan være indendørs og lave idrætsaktiviteter i ugerne og månederne, der kommer, siger Charlotte Bach Thomassen.

Spørgsmål: Regeringen lægger op til at udvide forsamlingsforbuddet til 100 personer fra 8. juli. Vil man eksempelvis kunne afholde en meningsfuld fodboldskole med op til 100 personer?

- Det er jeg sikker på, at vi skal kunne håndtere på bedste vis.

- Det kræver nogle flere ressourcer i vores idrætsforeninger, fordi man skal opdele børn og unge i nogle grupper, og der er en lang række hensyn, vi fortsat skal kunne tage.

- Men når vi kommer op på de 100, så begynder det at give god mening. Og det er selvfølgelig et vigtigt signal, siger Charlotte Bach Thomassen.

Regeringen vil forhandle om udspillet med partilederne i Folketinget henover den kommende weekend.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Trekantområdet

Kvinde blev pludseligt vækket midt om natten: Rygte om særligt indbrudstrick og mange indbrud afkræftes af politiet

Aabenraa For abonnenter

John har været firmaets mand i 56 år - det forsætter, selv om han er gået på pension

Sport

Holdlæge kvitter Esbjerg i protest mod kritiseret træner

Erhverv For abonnenter

Nichemejeri: 400 ton ost om året tager nu en bæredygtig drejning

Sydjylland For abonnenter

Lastbilchaufføren Lasse er møgtræt af ulovligt parkerede campingvogne på motorvejs-rastepladser: Er blevet svinet til, når han har påpeget problemet

Danmark

Fredagens coronatal: Fald i antal nysmittede

Danmark

Hurtigere, højere, stærkere - vi kæmper for guld til Danmark

Nordtyskland

Prognose: I weekenden bryder trafikken sammen på motorvejene lige syd for grænsen

Esbjerg

Mand gik på rov efter voksenslik: Stjal for flere tusind kroners eksklusiv champagne og sjælden gin

EfB

Tilbageslag inden sæsonpremieren: Hyballa må klare sig uden sin bedste angriber

Navne For abonnenter

Trods ordblindhed: 22-årige Kathrine styrer populær plakatvirksomhed

Kolding

Slagsmål mellem unge og arbejdere satte arbejde helt i stå: Nu går arbejdet med nyt atletikanlæg snart i gang igen

Annonce