Annonce
Varde

Idrætsliv og kultur får en på støtten - selv Jesus er der tænkt på

- Et godt eksempel er Nordenskov Volley, der endte på femtepladsen i deres første år i volleyligaen. Der er der ingen tvivl om, at de her ekstra midler kan være med til at understøtte det vigtige arbejde, siger udvalgsformand Mads Sørensen (V). Arkivfoto: René Deleuran / Deleuranfoto
Udvalget for Kultur og Fritid har uddelt penge fra to puljer. Fremover bliver der desuden bedre mulighed for penge til små, innovative projekter.

Varde Kommune: Udvalget for Kultur og Fritid har uddelt penge til kultur- og idrætsliv.

Fra eliteidrætspuljen er der uddelt 314.000 kroner.

- Det er for at holde hånden under de foreninger, der sætter sig et ambitiøst mål om at ville levere resultater på et højt niveau og på den måde også brande og markedsføre Varde Kommune udadtil, siger Mads Sørensen (V), formand for kultur og fritid.

Varde Faldskærmsklub får afslag, fordi elitesatsningen i dag udelukkende bliver betalt af udspringernes egne private midler.

- Når foreningen ikke selv engagerer sig i det, så synes vi, det kan være svært at støtte, siger Mads Sørensen.

Annonce

De får penge

Puljen for kultur og større idrætsarrangementer:

  • 6.700 til Vestjyllandsudstillingen
  • 12.000 til Sommerkoncerter i Vestjylland
  • 14.000 til fejring af 40 års jubilæum for Ølgod Kulturhus
  • 30.000 til kirkekoncert, Messias. Betinget af at Varde Menighedsråd selv finder den manglende finansiering
  • 20.000 til Danish Beachvolley Tour 2019 på Hvidbjerg Strand
  • 50.000 til DM i bueskydning

Eliteidrætspuljen:

  • 50.000 til Varde IF Kvinder
  • 25.000 til Varde Badmintonklub
  • 32.000 til Varde Cykelklub
  • 83.000 til Nordenskov UIF Volley
  • 124.000 til Outrup GUB Powertumbling
  • Afslag til Varde Golfklub og Varde Faldskærmsklub

Penge til messias

Fra puljen for kultur og større idrætsarrangementer bliver der givet penge til mange forskellige ting. Selv Jesus er det tænkt på. Det er lige fra et beachvolleystævne til opførelse af Händels Messias i kirken i Varde i december 2020.

Selvom koncerten i kirken kun varer tre timer inklusiv introduktion, så er det meget dyrt, fordi én dirigent, fire solister, 17 musikere og 30 sangere skal indkvarteres, have mad og have honorarer. 183.550 kroner koster det menighedsrådet i Varde, hvis der også er en koncert i Holstebro. De 30.000 kroner fra kommunen er derfor betinget af, at kirken selv kan finansiere resten af udgiften.

Ny idepulje

Det er også besluttet at lave en idepulje - i første omgang i to år. Da der ikke er nogle ekstra penge at tage af, bliver det en underpulje til puljen for kultur og større idrætsarrangementer. Idepuljen er på 60.000 kroner om året. Hvis alle pengene bliver brugt, så er der altså 60.000 kroner mindre til de større idræts- og kulturbegivenheder.

Idepuljen er anderledes på den måde, at der her kun er mulighed for tilskud på op til 5000 kroner. Samtidig skal ideen være helt ny, og der er kun støtte én gang. Der er krav om medfinansiering på 50 procent.

- Hvis ideen skal overleve og måske komme igen, så kan det godt være motiverende, at man har lidt egenfinansiering, siger Mads Sørensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce