Annonce
Rejser

Idyllisk campingplads på nye hænder: Erfarent team på fire personer skal drive det videre

Lone Mølgaard og Peter Friis Christensen (forrest) samt Tina og Lasse Reuther er de nye indehavere af Fårup Sø Camping. Sidstnævnte flytter ind i campingpladsens privatbolig. PR-foto
Et team på fire personer har købt og overtaget Fårup Sø Camping fra Albert Albring, der døde i september sidste år.

Skovdallund: Når Fårup Sø Camping om kort tid åbner for en ny campingsæson, bliver det med nye ejere ved roret.

Fremover er Tina og Lasse Reuther det nye værtspar på campingpladsen, hvor de flytter ind i privatboligen sammen med deres børn.

Tina og Lasse Reuther er dog ikke alene om driften, da de er gået sammen med parret Lone Mølgaard og Peter Friis Christensen om at overtage pladsen. Sidstnævnte vil også jævnligt være til stede på campingpladsen, men det bliver primært Tina og Lasse Reuther, som er ansigterne udadtil i det daglige.


Vi glæder os rigtig meget til at komme i gang med arbejdet.

Teamet bag Fårup Sø Camping


Begge par har flere års erfaring inden for branchen, idet Lone Mølgaard og Peter Friis Christensen har drevet fire campingpladser siden 1995, mens Tina og Lasse Reuther senest har været lejrchefer på DCU Camping i Ebeltoft.

- Vi glæder os rigtig meget til at komme i gang med arbejdet, og vi håber både nye og tidligere gæster får lyst til at kigge forbi, udtaler parrene i en pressemeddelelse.

Annonce

Nye aktiviteter på vej

Det nye team glæder sig til, at der kan komme fuld skrue på flere fokusområder, heriblandt aktiviteter for børnefamilierne.

- Vi er klar med et stort aktivitetsprogram, som rammer bredt i familierne - fra snobrødsbagning til pool-party. Der skal gøres noget for, at nye venskaber kan opstå, og venskaber giver god trivsel. Et nyt arrangement, som vi glæder os til at lancere, bliver fællessang ved søen. Dette arrangement bliver samtidig et åbent hus-arrangement, hvor vi håber at se så mange som muligt ved søens bred, lyder det fra campingteamet.

Annonce

300 pladser

Fårup Sø Camping er en 7,4 hektar stor campingplads med 300 enheder. Den rummer blandt andet udendørs swimmingpool, spa, feriehytter, legepladser og kiosk. Dertil er der en 270 kvadratmeter stor servicebygning med faciliteter som opholdsstue, familie-baderum, puslerum og handicaptoilet.

Den tidligere ejer af Fårup Sø Camping, Albert Albring, drev pladsen med sin familie fra 2004 og til 2020. Efter hans død, 15. september 2020, blev campingpladsen sat til salg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

En af Esbjergs rigeste familier vil bygge nyt sportsanlæg på historisk grund

Varde For abonnenter

Seniorforsker: Ingen tager vare på børnene i asbestsag – politikere må på banen

Annonce