Annonce
Tønder

Igen igen: Det Blå Gymnasium skal afholde DM i skolehåndbold

Flemming Sørensen, eventkoordinator på Det Blå Gymnasium i Tønder, glæder sig over, at skolen for andet år i træk skal afholde DM i håndbold for handelsskoler. Mesterskabet afvikles i starten af februar til næste år. Arkivfoto
Helt atypisk har Det Blå Gymnasium i Tønder fået tildelt afholdelsen af DM i håndbold for handelsskoler til næste år. Dermed er det andet år i træk, at begivenheden finder sted i Tønder.

TØNDER: Afviklingen af DM i skolehåndbold for handelsskoler i februar i år i Tønder var så godt, at Det Blå Gymnasium netop har fået tildelt retten til at afholde næste års mesterskab. Dermed lægger Tønder Sport og Fritidscenter atter gulve til de mange kampe.

Det er atypisk, at samme by får værtsskabet to år i træk.

Tovholder og eventkoordinator for Det Blå Gymnasium i Tønder, Flemming Sørensen ser det som et gigantisk skulderklap fra landets øvrige handelsskoler til både Det Blå Gymnasium og til de mange frivillige, der gjorde stævnet muligt.

- Det er jeg da totalt stolt over. Det var en stor oplevelse at afholde mesterskabet, siger Flemming Sørensen.

I årets mesterskab deltog elever fra hele landet på nær Bornholm. Elever og lærere udtrykte efterfølgende glæde og begejstring over faciliteterne i Tønder. Ikke mindst styrker det sammenholdet og det sociale islæt under afviklingen af mesterskabet, at alle kampe kan afvikles i samme center - på den måde undgås det, at elever og trænere skal bruge tid på transport til en anden hal i en anden by.

Annonce

Vi vil hellere have, at 500 deltagere får en god oplevelse, end at vi har 600-700 deltagere, som oplever noget juks.

Flemming Sørensen, eventkoordinator, Det Blå Gymnasium

God oplevelse

Ved mesterskabet i handelsskolehåndbold i år deltog tæt på 500 elever og lærere. Af hensyn til afviklingen skal mulige deltagere ikke forvente, at der kommer flere pladser til. Det vil nemlig ødelægge hele stemningen, mener eventkoordinatoren.

- Vi vil skabe den rette stemning. Vi vil hellere have, at 500 deltagere får en god oplevelse, end at vi har 600-700 deltagere, som oplever noget juks. Af hensyn til afviklingen og hyggen i hallen, lægger vi derfor et maksimum deltagerantal på 500 personer, siger Flemming Sørensen, der allerede nu kan afsløre, hvornår næste års stævne finder sted.

- Det bliver i dagene den 4. og 5. februar. I år blev mesterskabet afviklet i slutningen af februar, men der er flere ting, der skal gå op i en højere enhed, når der skal afvikles et stort stævne med mange deltagere. Dels skal der være ledig halkapacitet i alle haller, og desuden skal skolernes elever ikke have test og prøver.

Det bliver dermed tredje gang, at Det Blå Gymnasium afholder DM i skolehåndbold. Første gang var i 2012.

Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Johannes leder efter Mohamed i Ribe

Vejen

Nye vidner bliver afhørt i Vejen-sagen

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce