Annonce
Nordtyskland

Igen stiger smitten syd for grænsen

Modelfoto: Colourbox.

KIEL Smittetrykket i Slesvig-Holsten stiger igen en smule. Antallet af nye smittede per 100.000 indbyggere på syv døgn lå torsdag aften på 62,4. Det oplyser regeringen i Kiel.

Et døgn tidligere var tallet 59,7.

På 24 timer er der fundet 365 nye smittede i delstaten. Yderligere fire personer har mistet livet. Både i Slesvig-Flensborg Amt og Nordfrisland har der været et enkelt dødsfald. De to sidste er gået bort i Lauenburg i det sydøstlige Slesvig-Holsten.

Såvel i Flensborg Kommune som i Rendsborg-Egernførde Amt er 21 nye testet positive. I Slesvig-Flensborg Amt er der fundet 19 og i Nordfrisland blot tre.

Yderligere 23 er testet positive i Kiel.

I alt er der er 1423 gået bort under epidemien, hvor der har været 48.175 smittede. Omkring 43.000 skønnes at være raske igen,

198 smittede er indlagt. Af dem får 42 intensiv behandling. 47 har brug for hjælp til at trække vejret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

En af Esbjergs rigeste familier vil bygge nyt sportsanlæg på historisk grund

Varde For abonnenter

Seniorforsker: Ingen tager vare på børnene i asbestsag – politikere må på banen

Annonce