Annonce
Esbjerg

Ikea kører varerne til Esbjerg: Afviser begravelse af varehusplaner

I oktober 2017 kunne JydskeVestkysten afsløre, at Ikea havde købt grunden i Kjersing af direktør Bjarne Pedersen, Pedersen Gruppen. Arkivfoto: Chresten Bergh
Ikea leverer nu varer til esbjergenserne med en lastbil, men det betyder ikke, at den verdensomspændende møbel- og indretningskæde dropper sine planer om bygge et varehus i Kjersing, oplyser pressechef.
Annonce

Esbjerg: Esbjerg har efter adskillige års ventetid endnu ikke fået sit højtønskede Ikea-varehus. Til gengæld har esbjergenserne nu fået Ikea-lastbilen.

Ikea har for nylig via en ansat i kæden markedsført ordningen ”Klik & Hent” i facebookgruppen ”IKEA til Esbjerg”. Den medfører, at Ikea alle ugens dage kommer til Esbjerg med en lastbil, hvorfra de vestjyske kunder kan hente bestilte Ikea-produkter, uanset om det drejer sig om seks glas, en kommode, ny sofa eller et helt nyt køkken.

Men ”Klik & Hent” betyder ikke, at Ikea dropper sine planer om at bygge et varehus på den store grund i Kjersing, som varehus-giganten købte forrige år. Flere esbjergensere har ellers lavet den kobling i forbindelse med markedsføringen af ”Klik & Hent”.

- Servicen har ingen indflydelse på det arbejde, som fortsat pågår med at undersøge, hvilken type tilstedeværelse Ikea og kunderne vil få mest gavn af i Esbjerg. Det tager tid at udvikle den helt rigtige fysiske tilstedeværelse for vores kunder. Derfor kan vi på nuværende tidspunkt ikke sige mere om planerne. Men arbejdet med planerne er ikke ændret på grund af denne service, oplyser Christian Mouroux Pedersen, der er country communication manager i Ikea Danmark.

Han oplyser samtidig, at formålet med ordningen er at gøre det nemmere for kunderne at handle med Ikea.

Aflevering

  • Ifølge Ikea holder lastbilen på parkeringspladsen ved Spar-købmanden på Bøndergaardsvej på hverdage mellem klokken 17.00 og 19.00 og i weekender mellem klokken 11.00 og 13.00.
Annonce

Storkøb af grund

- Vi har mange kunder som bor relativt langt væk fra et Ikea-varehus, og der som følge deraf ikke handler i samme omfang hos os, som de ellers har behov for eller lyst til. Ordningen er altså en service for mennesker som, bor relativt langt væk fra et Ikea-varehus, lyder det fra Christian Mouroux Pedersen

Det var tilbage i efteråret 2017, at JydskeVestkysten kunne afsløre, at Ikea ville åbne et 20.000 kvadratmeter stort varehus i 2021 for at tilgodese sine mange kunder i Esbjerg og hele det vestjyske område.

Et år senere meddelte Ikea, at det planlagte varehus i Esbjerg blev sat på hold på ubestemt tid, fordi Ikea ville gå i tænkeboks om, hvordan man i fremtiden skal møde kunderne i en verden, der handler mere og mere digitalt.

Ikea ejer den 55.000 kvadratmeter stor grund på Kjersing Ringvej over for Biltema og Harald Nyborg. Grunden købte Ikea af Pedersen Gruppen for knap 58 millioner kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Ingen kære mor: Skoleleder sender eleverne hjem, hvis de overtræder coronaregler

Annonce