Annonce
forside

Ikke en fortalelse: DF'er vil have flere "bløde hænder"

Kristian Bøgsted (DF) svarede både ja og nej til spørgsmålet om de ældre skal kunne tilkøbe flere ydelser. Han vil - ligesom flere af de andre politikere - sikre en grundlæggende god pleje til alle. Herefter har han ikke noget imod at nogle betaler sig til mere hjælp. Foto Jørgen Kirk

Det er helt almindeligt, at politikere efterspørger flere varme hænder. Dansk Folkepartis Kristian Bøgsted har opfundet sit helt eget ord for flere medarbejdere.

Ringkøbing: Det er hans mærkesag nummer ét.

Dansk Folkepartis spidskandidat Kristian Bøgsted vil sikre, at der er hænder nok til både at give de ældre den pleje, de har brug for, og børnene den nødvendige omsorg.

Men Bøgsted synes, at "varme hænder" er en lidt slidt måde at beskrive personalet på. Derfor har han opfundet sin egen version.

- Jeg kalder det bløde hænder. Varme hænder forbinder man meget med ældrepleje, synes jeg. Men jeg vil gerne have børnene med, og derfor har jeg moderniseret det lidt og kalder det slet og ret "bløde hænder", siger han.

Det er altså ikke en skrivefejl i dit valgprogram?

- Nej. Det er helt bevidst, og jeg mener det faktisk. Jeg synes bløde hænder lyder mere omsorgsfuldt. Derfor har jeg valgt at kalde dem det, siger DF'eren.

Når den grundlæggende kernevelfærd er sikret, så har Kristian Bøgsted ikke noget imod, at de ældre for eksempel kan købe sig til ekstra ydelser, hvis de vil.

- Men det er vigtigt at sige, at vi er nødt til at sørge for, hvad kommunen skal tilbyde, inden vi giver mulighed for at købe mere hjælp til rengøring eller pleje, fastslår han

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce