Annonce
Kolding

Ikke kalket hvid: Christian den 10.’s hest var smurt i rensevæske

MYTE: Hesten, som Christian den 10. red over grænsen i 1920, var ikke kalket hvid.

Den myte afliver videnskab.dk. Til gengæld var hesten smurt ind i rensevæske.

Klik her: Bliv ven med jv.dk på Facebook og få de seneste nyheder når de sker

På genforeningsdagen den 10. juli 1920 kom kongen ridende over grænsen ved Taps mellem Kolding og Christiansfeld og markerede, at Sønderjylland igen var dansk.

Den hvide hest, som bar ham, havde navnet Malgré Tout's, og det blev hurtigt udråbt til noget helt særligt.

Men siden hen opstod myten om, at hesten i virkeligheden var kalket hvid. Rygtet begyndte, da kongens yngste søn prins Knud erindrede, at han havde fået noget hvidt på benet, da han ramte sin fars hest.

Videnskab.dk fastslår, at hesten var hvid – faktisk var der tale om en albino.

Men da albinoer kan fremstå med et lyserødt skær, fik man hesten smurt ind i rensevæske for at fremhæve dens ægte farve. Og det var altså det prins Knud fik på benet.

Klik videre og læs mere om myten og hesten...

Annonce

Aabenraa-kvindes spådom

Det var vigtigt, at kongen red over grænsen på netop en hvid hest. Det ville nemlig opfylde en gammel spådom, som den synske Aabenraa-kvinde Jomfru Fanny havde fremsagt.

Jomfru Fanny havde i et syn set en konge komme ridende ind i landsdelen på en hvid hest, når Sønderjylland ikke længere var tysk.

Forsølvet hov

Hesten Malgré Tout's opnåede heltestatus, men måtte aflives i 1921, da den blev ramt af skud i benet.

Man overvejede at udstoppe hesten, men man endte med at skære en af dens hove af, forsølve den og forære den til Christian den 10.

Resten af hesten blev begravet ved Visborggaard ved Hadsund. Her står stadig en sten med teksten: ”Den hvide hest jeg kongen bar over grænsen hen da Sønderjylland blev dansk igen 10. juli 1920.”

Christian den 10. på sin hvide hest ved genforeningen i 1920.

Christian den 10. på sin hvide hest ved genforeningen i 1920.

Christian den 10. på sin hvide hest ved genforeningen i 1920.

Christian den 10. på sin hvide hest ved genforeningen i 1920.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce