Annonce
Tønder

Ikke set før: De første fotos af Draved-ulven

Lasse Johanning så ulven søndag middag, da han kiggede ud af vindue. Siden lykkedes det at få tage et par billeder med en iPhone og følge ulven på længere afstand gennem en kikkert. Foto: Lasse Johanning / Facebooksiden "Her er ulven i Danmark"
Søndag middag så tre mænd et dyr i udkanten af Draved Skov. De er ikke i tvivl om, at det var den meget omtalte Draved-ulv, de så og fotograferede.
Annonce

DRAVED:  Billedet er taget på lang afstand og tilsvarende grynet. Men manden, der tog billedet er ikke i tvivl. Det vi ser, er den meget omtalte ulv, der holder til i Draved Skov syd for Løgumkloster.

- Vi sad ved middagsbordet søndag og pludselig sagde min far: Der går da en ulv. Vi var tre, der så den løbe fra en skov på den anden side af vejen og over i Draved Skov, fortæller 18-årige Lasse Johanning om sit møde med en ulv.


Hvis det er en ulv, hvad jeg i bund og grund tror det er, så er det formentlig en hun-ulv, som vi kender fra det sønderjyske.

Kent Olsen, videnskabelig chef ved Naturhistorisk Museum, Aarhus


Han fulgte dyret med sin kikkert og fik taget nogle billeder med sin iPhone. At der var tale om en ulv, er han ikke et sekund i tvivl om.

- Da jeg havde den i kikkerten stoppede den op og så sig tilbage. Vi har rigtigt mange krondyr og rådyr i området, og der er et krondyrveksel på det sted. Vi så ulven klokken 12.15, og en halv time forinden var der rendt en rudel (flok,red.) krondyr forbi. Så den var sikkert i sporet på dem, fortæller Lasse Johanning, der blandt andet har delt sine iagttagelser på facebooksiden "Her er ulven i Danmark".

Ulven havde ikke videre travlt, da da bevægede sig på en mark tæt på familien Johannings ejendom. Foto: Lasse Johanning / Facebooksiden "Her er ulven i Danmark"

Manden bag siden, redaktør Erik Poulsen, har studeret billederne, og han er i lighed med Lasse Johanning og hans familie ikke i tvivl.

- Det er en ulv. Det hele passer sammen, både det, de har set, og så de observationer og oplevelser, der foregår i området. Specielt beskrivelse af, at ulven følger et krondyrspor er helt typisk, siger Erik Poulsen.

Annonce

Transitområde

JydskeVestkysten har forelagt billederne for videnskabelig chef ved Naturhistorisk Museum, Kent Olsen, Aarhus. Han er tilbøjelig til at tro, at der er tale om en ulv.

- Det kan jeg ikke sige med sikkerhed, alene fordi billederne har den kvalitet, de nu har. Men med de beskrivelser, der er, og det jeg kan se, så kunne det meget vel være tale om en ulv. Hvis det er en ulv, hvad jeg i bund og grund tror, det er, så er det formentlig en hun-ulv, som vi kender fra det sønderjyske. Men der kan også være tale om en helt anden ulv. Området er kendt som et transitområde, som ulve skal igennem på vej ind eller ud af Danmark, siger Kent Olsen.

Lasse Johanning fortæller, at dyret var større end en hund og havde en mørk, nedadhængende hale:

- Vi var derfor ikke i tvivl om, at det var en ulv, siger han.

Det er i øvrigt ikke første gang, at 18-årige Lasse Johanning ser en ulv i området. Tilbage i august under høstarbejdet på en mark to-tre kilometer fra hjemmet, så han ligeledes det, der efter han opfattelse var en ulv.

- Heller ikke den gang var vi i tvivl, men dengang vi fik bare ikke taget et billede, siger han.

Annonce

Tysk hun-ulv

Erik Poulsen føler sig overbevidst om, at den ulv, som Lasse Johanning så i søndags, er en tysk hun-ulv med kendingsmærket GW 1700f. Den angreb i juni flere fåreflokke lige syd for grænsen, og det er derfor meget sandsynlig, at den siden midten af sommeren har opholdt sig i og ved Draved Skov.

Ulven har på det seneste tiltrukket sig en del opmærksom og spalteplads i medierne i forbindelse med dna-dokumenterede angreb på fåreflokke i lokalområdet.  Første gang den 3. oktober og siden op til seks gange mere. Angrebene i et afgrænset område omkring Draved Skov, der ligger mellem Løgumkloster og Tønder, har i alt kostet over 60 får livet.

Ulven ses i baggrunden på marken. Billedet er taget på lang afstand med en iPhone. Lasse Johanning havde dyret meget tættere på, da han så gennem sin kikkert. Foto: Lasse Johanning 

Naturstyrelsen Vadehavet har foreløbigt fået dna-svar, der knytter GW1700f til tre af angrebene, og afventer svar på yderligere tre angreb. Dna-materialet fra det syvende angreb var ikke godt nok til at fastslå, hvilket individ der er tale om, men dog at det var ulv.

For Lasse Johanning var mødet med ulven både spændende, men også lidt skræmmende.

- Vi har ingen dyr på vores ejendom, men vi har en hund, som jeg går ture med. Jeg tror nok, at jeg fremover kommer til at se mig lidt mere over skulderen end før, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Billund

Efter 37 år: Bjarne lukker Tøj og Sport

Vejen

Håndboldtræningen rykker udendørs

Annonce