Annonce
Tarm

Ild i fyrrum spredte sig til lejlighed: - Det er rimelig medtaget

Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Brand i fyrrum bredte sig til lejlighed.
Annonce

Lyne: Natten til fredag udbrød der brand på en nedlagt landejendom på Ulbækvej i nærheden af Lyne, hvor der er indrettet to lejligheder.

Branden opstod i et fyrrum, som grænser op til den ene af de to lejligheder.

- Branden i fyrrummet spredte sig en lille smule til det tilstødende rum. Der var beboere til stede i begge lejligheder, som kom ud uden at komme til skade, fortæller Michael Nielsen, indsatsleder ved Brand & Redning Midtvest.

- Der var rimelig meget bål på, da vi landede hernede, så vi slog hurtigt ned på det og fik slukket det, siger Michael Nielsen.

Lejligheden ved siden af fyrrummet har ifølge indsatslederen fået en del sodskade og lidt brandskade, mens den anden lejlighed ikke har taget skade, og de resterende bygninger er også helt intakt.

- Det er kun den ene lejlighed, som så også ser rimelig medtaget ud, konstaterer han.

Brandvæsenet skulle være færdige med brandslukningen omkring klokken 7, vurderer Michael Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce