Annonce
Erhverv

Ilden-ejere afviser kritik fra Flammen

Frantz Weidemann (tv.) og Brian Risby Knudsen åbner til sommer Restaurant Ilden i Odense. Arkivfoto: Sugi Thiru
Ejerne af restaurant-kæden Ilden anerkender, at deres grundlæggende koncept er inspireret af Restaurant Flammen, men afviser kritikken.
Annonce

Ejerne af Restaurant Ilden har ikke lagt skjul på, at de både i navn og koncept har lagt sig tæt op ad Restaurant Flammen.

Men ifølge ejerne Brian Risby Knudsen og Frantz Weidemann har man både i forhold til brunch-delen og særligt i indretningen valgt at videreudvikle konceptet.

- Vi har stadig brunch, som Flammen ikke kunne få til at køre. Og så bygger vi dobbelt så dyre restauranter. Vi bruger ikke IKEA's showroom, som Flammen gør. Og køber også dyrere kød af bedre kvalitet, siger Brian Risby Knudsen.

Hvorfra ved I, at jeres kød skulle være dyrere end Flammens?

- Det kan vi selv smage.

De to ejere afviser også, at de løbende kopierer Flammens tilbud og tiltag, såsom studenterrabatten på 25 procent.

- Det er jo et fuldstændigt normalt tilbud at køre med og er bestemt ikke noget, som Flammen har fundet på. Flammen er ekstremt aggressive for tiden med det ene tilbud efter det andet. Nogle går vi ved med på. Andre gør vi ikke, siger Brian Risby Knudsen.

Annonce

Langt til overenskomst

Brian Risby Knudsen og Frantz Weidemann bekræfter, at Restaurant Ilden ikke har nogen overenskomst for deres ansatte. De peger dog på, at det gælder for mange i restaurationsbranchen, og at der ikke er tale om konkurrence på ulige vilkår med Flammen.

- Flammen fik en overenskomst for deres ansatte, da de havde 13 restauranter. Så hvis det handler om konkurrencen, skal vi først have en overenskomst, når vi har åbnet 10 restauranter mere. Man må gerne kritisere os, men man skal måske også lige huske at feje for egen dør, siger Brian Risby Knudsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: USA's topekspert tror på effektiv vaccine mod corona i december

Esbjerg

Coronaen lagde dæmper på Knæk Cancer i Esbjerg:: Færre mødte op på Tobakken til Tænd Et Lys-ceremonien

Annonce