Annonce
Kolding

"Ilona" hedder erindringsroman fra forfatter Hans Villard

Kolding: Mandag den 26. august udkommer bogen "Ilona" af forfatter Hans Villund, der er født i København, men i 1978 flyttede til Rømø som chef for det lokale skibsværft. Han har siden udgivet flere bøger med et klart maritimt islæt, men denne gang sender han en delvis erindringsroman ud på forlaget Historia.

Bogen handler om Ilona - en lille forældreløs, underernæret, ungarsk pige, som forfatterens forældre tog i pleje efter Anden Verdenskrig. Pigen faldt til i familien, og vandt alles hjerter med sit dejlige smil og sin charme, den del af bogen hviler på et nogenlunde rigtigt grundlag. Men bogen er også et "måske er det siden hen gået hende sådan", idet pigens liv i hjembyen Budapest er fiktion, men ikke mere fiktion, end at det sagtens kan være gået hende sådan, fortæller Hans Villund i en pressemeddelelse.

Bogen ligger altså tæt på de faktiske forhold, fra årene lige efter anden verdenskrig, både i Danmark og i Ungarn, og ikke mindst oprøret i Ungarn i 1956. Samtidig er historien om Ilona bundet sammen med et fiktivt hændelsesforløb i Danmark, der dog på mange punkter er forfatterens erindring fra de helt unge år under og efter Anden Verdenskrig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Danmark

Live: Seks mænd og to kvinder kræves fængslet i terrorsag efter omfattende politiaktion - følg forløbet her

Alarm 112

20 personer anholdt i islamistisk terrorsag i Danmark

Annonce