Annonce
Aabenraa

Iltsvind har ramt Aabenraa: Det vrimler med døde fisk

De døde fladfisk er særligt nemme at få øje på fra badebroen. Foto: Claus Thorsted
En vestenvind har skubbet iltfattigt vand ind i Aabenraa Fjord, og det skaber problemer for havets dyr. Torsdag kunne man fra badebroen på Sønderstrand se et utal af døde fisk.

Aabenraa: Den rituelle morgendukkert ved Sønderstrand blev torsdag morgen afbrudt for Erik Rasch og hans hustru.

På havbunden lå nemlig et hav af små og store fisk, der var enten døde eller i yderst svag forfatning. Det fik ægteparret til at droppe at hoppe i bølgen blå.

- Der stod nogen ude på badebroen og kiggede, da vi kom, men det sker forholdsvis tit, fordi folk ikke vil i vandet, hvis der er brandmænd. Så gik vi selv ud for at kigge og kunne se, at det vrimlede med døde fisk. Som én sagde, så har vi ikke lyst til at bade blandt lig, så vi gik ind igen, siger Erik Rasch, som er formand for Vikingeklubben i Aabenraa.

Torben Hansen, biolog og miljøvagt i Aabenraa Kommune, har en god forklaring på de døde fisk.

- Der er jo iltsvind i Lillebælt og vores fjorde. I går var det Flensborg Fjord, hvor der lå døde fisk, og i dag er det så Aabenraa, siger han.

Annonce

Iltsvind i Aabenraa

  • Aarhus Universitet har undersøgt iltsvind i de danske farvande i perioden 1. juli til den 23. august.
  • I Aabenraa Fjord er iltforholdene blevet overvåget siden årets start i den indre del, mens overvågningen først blev påbegyndt i juli i den ydre del. I den indre del af fjorden blev der første gang registreret kraftig iltsvind i midten af juni, som blev fastholdt i juli og august – midt i juli var iltsvindet dog kortvarigt forbedret fra kraftigt til moderat.
  • Ved årets første måling på den ydre station var der også kraftigt iltsvind, og lige som i den indre del blev det kraftige iltsvind kortvarigt afløst af moderat iltsvind midt i juli. Midt i august blev der konstateret frigivelse af svovlbrinte i både den indre og ydre del af fjorden. Aabenraa Fjord er lige som Haderslev Fjord kendetegnet ved, at iltsvind har været en årligt tilbagevendende begivenhed i de seneste mange år.
  • Iltsvind opstår, når iltforbruget i bundvandet er større end ilttilførslen. Iltforbruget skyldes bunddyrs samt bakteriers og andre mikroorganismers respiration ved nedbrydning af organisk stof. Forbrugets størrelse afhænger af mængden og nedbrydeligheden af det organiske stof og af temperaturen.
  • Kilde: Aarhus Universitet

Vind fra vest

Den pludselige fiskedød skyldes en vind fra vest, fortsætter han.

- Når den glider hen over vandfladen, trækker den overfladevandet ud og erstatter det med iltfattigt bundvand. Det presser fiskene ind mod kysten, hvor de forsøger at gå i land, fordi de ikke kan trække vejret. Men der kan de jo heller ikke leve, så de er fanget i en slags dødspiral, siger Torben Hansen.

Jens Würgler Hansen fra Aarhus Universitet forklarer det samme. Lige nu er han på forskningstogt i de udsatte farvande.

- Vi ligger og vipper rundt på vores skib i Det Sydfynske Øhav, og der er kommet en del vind fra vest. Den stuver overfladevandet op mod øst, og det trykker på bundvandet, så det fra Lillebælt flyttes ind i Aabenraa Fjord. Det er der ikke noget ilt i, og fordi det sker ret pludseligt, kan det fange fiskene, siger han.

Det kommer derfor ikke som nogen overraskelse for Torben Hansen fra Aabenraa Kommune, at der pludselig ligger en masse døde fisk ved Sønderstrand.

- Det er et spørgsmål om de rigtige vejrfænomener på det rigtige tidspunkt. Det er jo en årlig tilbagevendende begivenhed med iltsvind i Lillebælt, der kommer på grund af de mange næringsstoffer og alger, der synker mod bunden og rådner sidst på sommeren, siger Torben Hansen.

En del af naturen

Han og hans afdeling skal nu ikke ud og rydde en masse døde fisk op.

- De forsvinder jo af sig selv, nogen bliver spist af måger, og andre går i forrådnelse. Det er ikke noget, vi gør noget ved, og det er heller ikke noget, vi skal gøre noget ved. Det er en del af naturen, siger han.

Vinterbaderne kan dog godt gå i vandet alligevel

- Umiddelbart mener jeg ikke, det er usikkert, men det er op til den enkelte, om man har lyst til at gå i vandet, når der er døde fisk, siger Torben Hansen.

Men det fremskynder alligevel processen med at få de blå flag - der markerer en strand med godt badevand - pillet ned.

- Egentlig skulle de pilles ned på mandag, men jeg tror, vi gør det i dag på grund af det her, siger Torben Hansen.

Selvom fagfolkene tager det meget roligt, er vikingeformand Erik Rasch stadig en kende rystet.

- Vi har da set enkelte døde fisk, men sådan noget som i dag, det har jeg aldrig set før, siger han.

Erik Rasch kom ikke i vandet denne torsdag. Han har aldrig set så mange døde fisk i området før. Arkivfoto: Claus Thorsted

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Borgerlige må ind i kampen

Socialdemokratiet kan glæde sig over det borgerlige Danmarks tillid. Den kommer til udtryk, hver gang socialdemokraterne overtager regeringsmagten. Det er jo ikke verdens undergang og skal såmænd nok gå alt sammen. Sådan plejer det jo at være, lyder det borgerlige kor så. Erkendelsen er korrekt. Med de ulyksalige 1970-ere som den eneste, alvorlige undtagelse har ingen regeringer i efterkrigstiden uanset kulør ført en politik, som tilnærmelsesvis har bragt vores sikkerhed eller velstand i fare. Den nuværende regering er ingen undtagelse. En stram udlændingepolitik, endnu hårdere kurs mod kriminelle, et robust forsvar samt velfærd er mærkesager. Alt dette skal gå hånd i hånd med en ansvarlig økonomi, som den skarpe, interne debat med støttepartierne om minimumsnormeringer viste. Og så skal der kæmpes for klimaet. Ovenstående turde også være målene for enhver borgerlig regering, efter man også til højre for midten har sat miljø øverst på dagsordnen. Eneste stridspunkt mellem regeringen og de borgerlige kunne være skattepolitik og marginale forskelle på, hvordan man vil fordele samfundskagen. Er der et borgerligt projekt? Spørgsmålet er berettiget, for vi har intet hørt om det. Blandt andet lover Venstre blot, at være endnu grønnere end regeringen. Til gengæld hersker der åbenbart intern uenighed om udlændingepolitikken i det største borgerlige parti, hvis profil for øjeblikket står alt andet end skarpt. Alt dette må udløse selvransagelse hos deltagerne i Venstres landsmøde i denne weekend. Men også fra de øvrige, borgerlige partier savner vi visioner. Måske var det ikke blot en påstand, men den fulde sandhed , da Venstre i valgkampen forklarede, partiet ville ganske det samme som Socialdemokratiet – blot uden skattestigninger. Ja, det kan såmænd vise sig at være fortællingen om hele det borgerlige Danmark. Det er - undskyld udtrykket – fesent. Det borgerlige projekt er for vigtigt til, at ansvaret for det (alene) kan betros Socialdemokratiet.

Annonce