Annonce
Tarm

Imens salget af fritidshuse boomer: Interesserede flokkes om sommerhus på tvangsauktion

Således er sommerhuset afbildet i salgsmaterialet fra Advokathuset Funch & Nielsen. Foto: Advokathuset Funch & Nielsen
Sommerhus i Bork Havn skal sælges på tvangsauktion – 40 interesserede har tilmeldt sig fremvisning af huset.
Annonce

Bork Havn: På mandag over middag bliver der tæt trafik ved sommerhuset på Strandvænget 35 i Bork Havn.

Huset er røget på tvangsauktion og skal sælges ved retten i Herning den 28. august – og inden skal der holdes fremvisning, så interesserede købere kan danne sig et indtryk.

Og interessen for huset er stor. Foreløbig har 40 tilmeldt sig fremvisningen den 24. august, fortæller Advokathuset Funch & Nielsen i Skive, der varetager salget.

Huset er på 70 kvadratmeter og ligger på en 1185 kvadratmeter grund ”i et skønt område ved Ringkøbing Fjord”, som det hedder i beskrivelsen fra advokaten.

Ejendommen er opført i træ i 1996, indeholder badeværelse med opvarmet flisegulv, bruseniche, spabad samt direkte adgang til husets sauna. Der er også gæstetoilet, flot køkkenafdeling, opholdsstue med brændeovn, tre soverum, alkove samt en stor, overdækket træterrasse.

Annonce

Fordringer

Den offentlige ejendomsvurdering lyder på 870.000 kroner. Huset er ejet af to personer, og begæringen om tvangsauktion kommer i kølvandet på en konkursbehandling af den ene ejer.  Tre realkreditinstitutter har tilsammen fordringer på over to millioner kroner.

Huset blev solgt i 1998 for 865.000 kroner og solgt til de nuværende ejere i 2008 for 1.125.000.

Huset blev sat til salg i 2014 til en pris på 1.048.000 kroner men taget af markedet igen året efter. Det har ikke siden været forsøgt solgt.

Annonce

Ni solgte huse

Også Strandvænget i Bork Havn har mærket den store efterspørgsel på sommerhuse, som har taget fart siden marts, da coronaen tvang danskerne til at holde ferie hjemme. Der er siden august sidste år solgt ni sommerhuse på Strandvænget. Nabohusene på nummer 33 og 37, der i størrelse og stil er nogenlunde sammenlignelige med nummer 35, er solgt for henholdsvis 1.130.000 og 1.050.000 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce