Annonce
Udland

IMF-chef: Økonomien på vej mod laveste vækst i knap et årti

Nicholas Kamm/Ritzau Scanpix
Handelskonflikter koster den globale økonomi et beløb svarende til den schweiziske økonomi, advarer IMF-chef.

Den nye chef for Den Internationale Valutafond (IMF), Kristalina Georgieva, havde tirsdag ikke opløftende nyt med i sin første officielle tale.

Den globale økonomi er nemlig på vej mod den laveste vækst i tæt på et årti, advarer hun tirsdag.

- I 2019 forventer vi en langsommere vækst i tæt på 90 procent af verden. Den globale økonomi er nu i en synkroniseret tilbagegang, siger den nye IMF-chef ifølge nyhedsbureauet AFP i talen.

Hun advarer samtidig om, at hvis handelskonflikter ikke løses og der ikke gøres noget for at styrke den økonomiske vækst, kan opbremsningen udvikle sig til det værre.

- Vi bremser op, vi stopper ikke, og det er ikke så slemt. Men hvis vi ikke gør noget nu, risikerer vi en potentielt mere massiv tilbagegang, advarer hun.

Hvis en såkaldt synkroniseret tilbagegang i verdensøkonomien bliver forværret, kan verden få brug for en synkroniseret indsats i lighed med de hjælpepakker, der blev taget i brug under finanskrisen i 2008-2009, siger IMF-chefen.

Hun peger også på, at der hidtil har været talt om, at handelskonflikter udgør en fare for økonomien. Nu kan økonomerne se, at handelsstridighederne "faktisk har sine omkostninger", siger Georgieva.

Effekten af handelskonflikter kan medføre et tab i verdensøkonomien på omkring 700 milliarder dollar eller omkring 0,8 procent af verdens samlede bnp.

Beløbet svarer til hele Schweiz' økonomi og er langt højere, end IMF hidtil har vurderet, siger Georgieva.

Det, der især koster, er handelskonflikternes afledte konsekvenser såsom mindsket tillid og reaktionerne på finansmarkederne.

- Resultaterne er tydelige. Alle taber i en handelskrig, siger hun.

Særligt den amerikanske præsident Donald Trumps handelskrig med Kina – der involverer ekstra told for mange milliarder dollar - har fået meget opmærksomhed.

Men der er flere andre skadelige handelskonflikter, minder Georgieva om.

Valutafonden sænkede i juli sine forventninger til årets vækst i den globale økonomi til 3,2 procent i år og 3,5 procent næste år. Det skøn står nu til at blive sænket igen.

I den næste prognose, som kommer 15. oktober, vil skønnet nemlig blive nedjusteret, siger Kristalina Georgieva ifølge Bloomberg News i talen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce