Annonce
forside

Imponerende dag i Aabenraa

Læserbrev: Den 17. november fejredes 100 året for H.P. Hanssens store tale til sønderjyderne om, at nu lå vejen åben for en genforening med Danmark. Det skete med en flot reception på Aabenraa Gl. Rådhus og en storslået fejring på Folkehjem.

Det var på alle måder en meget flot, interessant og værdig fejring af en vigtig dato i Danmarkshistorien og imponerende personlighed, kaldet sønderjydernes førstemand.

De arrangerende foreninger med Sprogforeningen og Historisk samfund for Sønderjylland i spidsen fortjener al ære og respekt for et arrangement i særklasse.

Jeg havde den glæde både at repræsentere Kolding Kommune og Regionsrådet for Syddanmark. Begge steder kan jeg rapportere tilbage, at man i den grad imponerede i Aabenraa.

Jeg håber, at endnu flere vi bakke op om foreningerne, der altid beviser deres værd. De vil også være særdeles vigtige deltagere i fejringen af 100 året for genforeningen i 2020.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce