Annonce
Esbjerg

Indædt byråds-debat om allerede vedtaget cykelstibro

Cykelstibroen blev vedtaget mandag aften af et flertal i Esbjerg Byråd. Det er planen, at der skal holdes licitation på etablering af cykelstibroen 1. juli med kontraktindgåelse den 3. september og anlægsstart den 30. september i år. Forventet åbning ultimo juli 2020. Visualisering: Esbjerg Kommune.
Borgerlisten, De Konservative, De Radikale og Dansk Folkeparti gav udtryk for deres afsmag for cykelstibroen ved banegården, men et politisk flertal vedtog lokalplanen for broen, der skal stå færdig til sommeren næste år.

Esbjerg: Som forventet delte den kommende cykelstibro over banelegemet stadig vandene, da Esbjerg Byråd behandlede sagen om lokalplanen for broen for sidste gang.

Der er så at sige to standpunkter i dén sag - det ene lyder, at projektet er spild af penge og noget af det mest unødvendige, der længe er udtænkt, den anden, at broen er en tiltrængt gave til cyklisme og fremkommelighed.

Dansk Folkeparti, Borgerlisten og De Konservative har længe stået for det første synspunkt i forhold til den kommende forbindelse mellem Exnersgade og Jernbanegade, og det havde ikke ændret sig ved mandagens byrådsmøde. Førstnævnte parti ønskede endda sin modstand udødelig-gjort med en inskription, når broen engang står færdig, afslørede byrådsmedlem Hans K. Sønderby (DF).

- Broen over baneområdet ved Esbjerg Banegård har vi i Dansk Folkeparti gjort, hvad vi kunne for at få omgjort. Vi kan dog ikke forhindre et flertal i at foretage den efter vores mening dårlig beslutning. Det har vi givet udtryk for tidligere, og nu er det så lokalplan, der i dag skal besluttes som forudsætning for, at kunne bygge broen. Vi stemmer i Dansk Folkeparti imod lokalplanen, for når man ikke har brug for broen, har man naturligvis heller ikke brug for lokalplanen, lød det fra Sønderby, inden han kom med sit ønske om inskriptionen:

- Når flertallets bro engang står færdig, kunne vi godt ønske os en inskription ved foden med følgende ordlyd: "Dansk Folkeparti anbefaler, at baneområdet krydses i gadeplan ved Frodesgade eller i læ for blæsten gennem tunnelen ved Borgergade". Men en sådan inskription koster jo, så det gør vi os ingen forhåbninger om.

Annonce

Finansiering

  • Finansieringen af cykelstibroen er sammensat således:
  • Byfornyelsesmidler i alt over budgetårene: 11 millioner kroner (byfornyelsesmidler kommer fra staten, men disponeres af kommunerne selv til eksempelvis fornyelse af et område, bygninger eller projekter, der på anden vis styrker bosætningen).
  • Supercykelstipuljen i alt over årene: 10,2 millioner kroner.
  • Esbjerg Kommune (anlæg): 4,3 millioner kroner.
  • Dertil kommer en kommunal udgift på 560.000 kroner til køb af et areal på Exnersgade fra BaneDanmark.

Økonomi og sund fornuft

Borgerlistens Henrik Vallø henviste til forfatningen af den kommunale økonomi - et emne, byrådet få timer forinden havde fået en orientering om på et temamøde i byrådssalen.

- Af samme årsager, som jeg nævnte på byrådsmødet i marts i år, stemmer Borgerlisten imod i denne sag. Jeg foreslog dengang, at vi udsatte sagen og i øvrigt også sagen om cykelstien i Baggesens Allé nogle år. Jeg syntes dengang, at vi er økonomisk hårdt pressede, og hvis jeg syntes det dengang, så syntes jeg det endnu mere i dag. Ikke mindst efter dagens temamøde, som i høj grad handlede om alt det, vi skal skære ned på - og måske slet ikke længere skal gøre - for vores ældre, børn, handicappede og udsatte borgere, som på ingen måde selv har valgt. Som jeg også sagde sidst, så er det her bare en appel om at tænke med almindelig sund fornuft, sagde Vallø.

Nej tak

Heller ikke De Konservative eller De Radikale ville stemme for plangrundlaget.

May-Britt Andrea Andersen (K) kaldte det "et prestigeprojekt" og "et projekt, der burde være blevet ved tanken". Hun erkendte, at kommunens anlægsudgift til projektet er brugt, men:

- I det mindste har vi mulighed for at bremse det nu og spare den million kroner, broen vil koste i årlig drift.

Anne Marie Geisler Andersen (R), der er stor fortaler for cyklismen, kunne heller ikke støtte broen:

- Vi er meget optagede af cykelforhold og forbedringer, men vi mener, at midlerne kan bruges bedre inden for cyklistområdet.

Lang debat

Meldingerne fra de fire modstands-partier irriterede Socialdemokratiets Hans Erik Møller, og det hele udartede sig til en længere, indædt diskussion.

- Det irriterer mig, at man tror, man kan bruge de her penge til ældre og varme hænder. Det er ikke det, de er givet til. Jeg synes, det er et fantastisk godt projekt, der binder byen sammen, lød det blandt andet fra Hans Erik Møller, der - efter at have langet ud efter partierne ét for ét - henstillede til borgmesteren om at holde debatten på sporet:

- Den politiske del - beslutningen om broen - er forlængst behandlet og vedtaget. Det her er alene en sag om lokalplanen, lød det fra Møller, hvilket borgmesteren var enig i:

- Det er korrekt, der har været en tendens til at udbrede os i mange forskellige sammenhænge, medgav Frost Rasmussen, der dog ikke havde held til at bremse de andre partier, der alle ville komme med et modsvar til Hans Erik Møller.

Lokalplanen for cykelstibroen blev vedtaget - med et stort flertal. DFs tre mandater, og de tre fra henholdsvis De Radikale, De Konservative og Borgerlisten kunne ikke ændre sagens udfald i det 31 personer store byråd, hvor Enhedslisten, SF, S og Venstre stemte sagen hjem.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Borgerlige må ind i kampen

Socialdemokratiet kan glæde sig over det borgerlige Danmarks tillid. Den kommer til udtryk, hver gang socialdemokraterne overtager regeringsmagten. Det er jo ikke verdens undergang og skal såmænd nok gå alt sammen. Sådan plejer det jo at være, lyder det borgerlige kor så. Erkendelsen er korrekt. Med de ulyksalige 1970-ere som den eneste, alvorlige undtagelse har ingen regeringer i efterkrigstiden uanset kulør ført en politik, som tilnærmelsesvis har bragt vores sikkerhed eller velstand i fare. Den nuværende regering er ingen undtagelse. En stram udlændingepolitik, endnu hårdere kurs mod kriminelle, et robust forsvar samt velfærd er mærkesager. Alt dette skal gå hånd i hånd med en ansvarlig økonomi, som den skarpe, interne debat med støttepartierne om minimumsnormeringer viste. Og så skal der kæmpes for klimaet. Ovenstående turde også være målene for enhver borgerlig regering, efter man også til højre for midten har sat miljø øverst på dagsordnen. Eneste stridspunkt mellem regeringen og de borgerlige kunne være skattepolitik og marginale forskelle på, hvordan man vil fordele samfundskagen. Er der et borgerligt projekt? Spørgsmålet er berettiget, for vi har intet hørt om det. Blandt andet lover Venstre blot, at være endnu grønnere end regeringen. Til gengæld hersker der åbenbart intern uenighed om udlændingepolitikken i det største borgerlige parti, hvis profil for øjeblikket står alt andet end skarpt. Alt dette må udløse selvransagelse hos deltagerne i Venstres landsmøde i denne weekend. Men også fra de øvrige, borgerlige partier savner vi visioner. Måske var det ikke blot en påstand, men den fulde sandhed , da Venstre i valgkampen forklarede, partiet ville ganske det samme som Socialdemokratiet – blot uden skattestigninger. Ja, det kan såmænd vise sig at være fortællingen om hele det borgerlige Danmark. Det er - undskyld udtrykket – fesent. Det borgerlige projekt er for vigtigt til, at ansvaret for det (alene) kan betros Socialdemokratiet.

Annonce