Annonce
Tønder

Indbrud formentlig opklaret

Politiet mener at have fundet gerningsmanden til de to indbrud, der i marts blev begået i Ballum Slusekro. Foto: Hans Christian Gabelgaard
Politiet mener at have fundet frem til den mand, der i marts begik to indbrud i Ballum Slusekro. Den 54-årige har angiveligt andet og mere på samvittigheden.

BALLUM: I weekenden 21.-22. marts og igen den 24. marts var der indbrud i Ballum Slusekro. Ved disse lejligheder blev der blandt andet stjålet en computer og kontanter. Nu mener Syd- og Sønderjyllands Politi at have fundet frem til gerningsmanden.

Det drejer sig om en 54-årig mand fra den vestlige del af Aabenraa Kommune. Han blev tirsdag eftermiddag anholdt på Hærvejen ved Gejlå. Manden var kørende i en stjålet bil, der var forsynet med falske nummerplader. Derudover kørte han uden kørekort, som var blevet ham frakendt ved en tidligere lejlighed.

Når politiet fandt frem til manden, skyldtes det, at en ansat på det værksted, hvorfra bilen var blevet stjålet, kunne genkende køretøjet og holdt kontakten, indtil en tilkaldt patruljevogn nåede frem.

- Manden er gangbesværet og går næsten med rollator. Vi er ret sikre på, at det er ham, der har begået indbruddene i Ballum. Det skal han afhøres til, siger efterforskningsleder, politikommissær Jens Peter Rudbeck, Sønderborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce