Annonce
112

Indbrudsbølge i Bramming: Kostbart værktøj stjålet

Natten til torsdag blev der stjålet dyrt værktøj fra fire kassebiler tre forskellige steder i Bramming. Bilen på billedet er ikke én af dem, der var indbrud i. Arkivfoto.

BRAMMING: Én eller flere indbrudstyve har natten til torsdag været på raid i Bramming, hvor der er stjålet kostbart værktøj fra fire kassevogne tilhørende håndværkerfirmaer. Det stjålne værktøj løber op i en samlet værdi på over 50.000 kroner.

Fra en hvid Renault Traffic kassevogn er der stjålet forskelligt værktøj til en samlet værdi af 12.000 kroner. Denne bil holdt ved en bolig i Stejlbjergparken, og indbruddet i kassevognen blev anmeldt til politiet klokken 4.19 natten til torsdag.

Fra en anden håndværkerbil, som ligeledes holdt i Stejlbjergparken er der stjålet boremaskiner, skruemaskiner, batterier og opladere plus flere andre ting til en samlet værdi af 15.000 kroner. Bilen tilhører firmaet Elektriker Løsningen, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

I Porsholtparken holdt en hvid Mercedes Sprinter parkeret. Den er i nattens løb blevet tømt for dyrt værktøj af mærket Makita, oplyser politiet.

Endelig kom en håndværker bosiddende i Gabelsparken torsdag morgen også ud til en tømt bil, en hvid kassevogn af mærket Renault Classic. Her blev bilens skydedør brudt op, og bilen blev tømt for værktøj, som repræsenterer en samlet værdi af 13.000 kroner, oplyser politiet.

Har man oplysninger, som kan føre politiet på sporet af gerningsmanden eller mændene kan man ringe til politiet på tlf. 114.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce