Annonce
112

Indbrudsregn over parkeringsplads ved bowlingcenter: Tyven slog til midt i åbningstiden

Tyven slog til, mens det var mørk, men centeret stadig havde åbent. Det giver politiet lidt bedre muligheder i en efterforskning. Foto: Søren Gylling
En ukendt gerningsmand begik torsdag aften fem indbrud i biler, der holdt parkeret på parkeringspladsen ved Bowl N' Fun. Tyven slog til midt i åbningstiden, og det kan give politiet bedre muligheder i en efterforskning.

Kolding: Den mørke tid er over os, og det betyder, at indbrudstyvene har gode arbejdsbetingelser, når de kan foretage deres ugerninger i ly af mørket.

Det udnyttede en tyveknægt til at begå en række indbrud i biler, der holdt parkeret ved Bowl N' Fun torsdag først på aftenen. Finn Ellesgaard Nielsen, vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi, oplyser, at der midt i bowlingcentrets åbningstid blev begået hele fem indbrud i biler, der holdt på parkeringspladsen.

Det præcise tidspunkt er ukendt, men vicepolitiinspektøren fortæller, at politiet har snævret tidspunktet ind til et sted mellem 17.50 og 19.50.

- Det er sjældent, at tyverier fra biler foregår på de her tidspunkter, og derfor giver det os mulighed bedre muligheder for at efterforske. Så hvis der er nogen, der har set det mindste, så må de gerne henvende sig til os, siger Finn Ellesgaard Nielsen.

- Der er naturligvis stor sandsynlighed for, at det er samme gerningsmand, der står bag tyverierne, siger han.

Annonce

Gem dine ting

Finn Ellesgaard Nielsen fortæller, at alle fem biler på parkeringspladsen har fået knust en rude, og at der fra fire af dem er blevet stjålet tasker eller rygsække, hvori der lå en computer. Der blev intet stjålet fra den femte bil.

- Til en forebyggende oplysning vil jeg sige, at det er vigtigt, at der ikke ligger noget af værdi synligt fremme, som kan friste svage sjæle, siger vicepolitiinspektøren.

Foruden biltyverierne ved Bowl N' Fun blev der tidligere på dagen også begået et tyveri fra en bil, der holdt parkeret på Ny Vestergade. Her blev der ligeledes stjålet en taske med en computer, lige som bilen også fik knust en rude. Indbruddet i bilen skete mellem 13.30 og 14.30.

- Det kan sagtens være samme mand, men når det er sket et helt andet sted på et helt andet tidspunkt, kan vi ikke sige det med sikkerhed, siger Finn Ellesgaard Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Annonce