Annonce
forside

Indbrudstyve kom ind igennem Dagli' Brugsens tag

Det er det her hul, som de ubudne gæster kom ind i butikken igennem. Foto: Dan Pedersen.

Ukendte gerningsmænd brød natten til onsdag ind i Dagli' Brugsen i Arrild. De havde medbragt værktøj og har skåret sig ind igennem butikkens tag.

Arrild: Politiet oplyser, at de natten til onsdag klokken 00.45 var ved Dagli' Brugsen i Arrild ferieby efter butikken havde haft besøg af ubudne gæster. Ukendte gerningsmænd havde skaffet sig adgang til forretningen på ulovlig vis ved at kravle op på butikkens tag og fjerne tagplader for til sidst at skære hul i loftet med værktøj.

Da gerningsmændene var i gang med at skaffe sig adgang til butikken, gik alarmen. Det gjorde, at politiet og butikkens personale hurtigt var til stede, men ikke hurtigt nok, for de udbudene gæster nåede at slippe væk inden politiet og personalet nåede frem. Til gengæld betød det, at tyvene ikke fik noget med sig.

- Alarmen gik, og det er der ingen tvivl om har forstyrret dem, siger en træt Dan Pedersen, der er brugsuddeler i Dagli' Brugsen. Han fik sin nattesøvn forstyret, da han måtte tage tage hen til butikken midt om natten.

Annonce

Ikke drengestreger

Gerningsmændene nåede som beskrevet ikke at få udbytte ud af deres anstrengelser, men Dan Pedersen synes, at tyvene virker ret professionelle i deres fremgangsmåde.

- Det er en ret kreativ måde, de er kommet ind i butikken på. De har haft specifikke værktøjer med, så det ligner ikke drengestreger, siger han.

Indbruddet har efterladt et stort hul i loftet i butikken, som Dan Pedersen forventer, at forsikringen betaler.

- Jeg har endnu ikke noget overblik over udgifterne til det her, men der er ingen tvivl om, at det kommer til at løbe op i mange penge, men heldigvis er butikken forsikret, afslutter Dan Pedersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce