Annonce
Læserbrev

Indbydelse til ”gratis teaterforestilling”

Læserbrev: Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune, har 1. behandling af budgettet for 2020 torsdag aften.

Et budget, hvor et flertal allerede inden 1. behandling og høringsproces, har indgået og underskrevet et budgetforlig.

Der er sparet 10 millioner kroner på den borgernære velfærd. Blandt andet på børn- og skoleområdet, og også sundheds- og socialområdet har måttet holde for.

For eksempel har et flertal i kommunalbestyrelsen besluttet at spare en million kroner på velfærd på kommunens plejecentre.

Flertallet i kommunalbestyrelsen har heller ikke prioriteret klima- og miljø. Tønder kommune bruger til eksempel stadig "sort" strøm. Dette til trods for at netop vores kommune er en af de mest udsatte for klimapåvirkninger.

I Enhedslisten ser vi gerne, at budgetforhandlingerne foregår i åbenhed i kommunalbestyrelsen. Uden "fortrolige" dokumenter. Vi ønsker en åben debat om budgettet, hvor borgerne kan følge med, og hvor politikerne åbent diskuterer deres holdninger til budgettet.

At sende et budget, som der på forhånd er indgået en skriftlig- og underskrevet aftale om er jo bare en teaterforestilling. I år er det tilmed en tragedie.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Varde For abonnenter

Hun ville egentlig have ham tilbage: 31-årig mand dømt for dele intime billeder af sin ekskæreste

Annonce