Annonce
Varde

Big World i Varde afleverer maden i bagagerummet

Lins mand, Gongyan Yan, står i køkkenet og laver al maden. Lin tager imod bestillinger, betaling og leverer ordren ud til kundernes bil. Privatfoto
Siden den 12. marts har Restaurant Big World og Kong Svends Bøfhus i Varde været lukkede. Nu åbner de for take-away, og leverer ligesom Bilka i bagagerummet på kundernes biler.

Varde: Selvom det dengang kun var en anbefaling, valgte Lin Feng og hendes mand Gongyan Yan at lukke begge deres restauranter i Varde midtby.

- Vi tager situationen meget alvorlig, så vi sendte vores ansatte hjem med fuld løn med det samme. Vi ville ikke risikerede at de eller vores kunder blev smittede, fortæller Lin, der heller ikke åbnede for take-away ligesom mange andre restauranter gjorde.

- Jeg skulle lige finde ud af, hvordan vi kunne tilbyde take-away på en sundhedsmæssig forsvarlig måde. Vi var jo vant til at vores take-away kunder kom ind i restauranten og valgte det, de ønskede, fortæller Lin Feng.

Annonce
I de travleste timer får vi lidt hjælp i køkkenet, ellers er det mig og min mand, der står for det hele. Personalet er sendt hjem med fuld løn.

Lin Feng, indehaver restauranterne Big World og Kong Svends Bøfhus

Bilka-modellen

På Big World går de glip af gennemsnitlig 80-100 kuverter om dagen, på Kong Svends Bøfhus cirka det halve. Lukningen rammer hårdt.

- Vi har en ok økonomi, og satser på at vi klarer os igennem coronaksrisen. Vi er nødt til at tage det, som det kommer, for vi kan ikke gøre andet. Personligt er jeg meget påvirket af situationen. Både i forhold til vores egen virksomhed men, vi tænker også på alle andre, der har det værre end os, siger Lin Feng.

Inspireret af Bilka-modellen: Bestil på nettet eller Facebook og vi leverer ordren i bagagerummet i din bil, har både Big World og Kong Svends Bøfhus nu åbnet for take-away.

- Kunderne betaler med mobile pay, sms’er registreringsnummeret på deres bil, når de holder på parkeringspladsen ved kirken, og så leverer vi varerne i deres bagagerum, forklarer hun og tilføjer:

- Det fungerer godt. Dem der er gående eller på cykel kan hente deres bestilling på bordet ved indgangen til restauranten.

Tror på forlængelse

Hvor lang tid denne ordning skal køre er der ingen, der ved. Lin Feng tror restauranter og cafeer bliver noget af det sidste, som statsministeren åbner for.

- Jeg tror ikke på, at vi åbner den 10. maj. Det bliver nærmere den 10. juni eller senere. Derfor giver det også lidt ro i hovedet, at vi nu er kommet i gang med take-away, så vores kunder ikke glemmer os helt, lyder meldingen fra Lin Feng.

Lin Feng har ingen kontakt med kunderne. Mad der ikke afhentes i bil leveres på et bord udenfor restaurantens hoveddør. Man kan få take-away fra de to restauranter fra klokken 11 til 20. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Formand for menighedsråd trækker sig i protest over biskop: Det vil jeg ikke være med til

Annonce