Annonce
Sydjylland

Indhegnede reder giver håb for Danmarks hedehøge

42 unge hedehøge kunne flyve fra de indhegnede reder sidste år. De sønderjyske landmænd er gode til at holde øje med, om høgene slår sig ned for at yngle. Foto: Torben Andersen, Dansk Ornitologisk Forening
En af Danmarks mest sjældne rovfugle, hedehøgen, der yngler i Sønderjylland, bliver beskyttet af indhegnede reder. Dermed beskyttes de mod høstmaskiner og ræve.

Den truede danske bestand af hedehøge holder skansen i Sønderjylland, hvor Dansk Ornitologisk Forening (DOF) med afsæt i Projekt Hedehøg målrettet hjælper rovfuglen til ynglesucces ved at sætte hegn omkring hedehøgenes reder. Det skriver DOF i en pressemeddelelse.

De danske hedehøge yngler næsten udelukkende i Sønderjylland på jorden i kornmarker, hvilket er yderst upraktisk og farefuldt, da korn skal høstes. Da høsten ofte finder sted, før hedehøgens unger er flyvefærdige, går der hvert år ved uheld kuld tabt i roterende høstmaskiner.

Derfor handler Projekt Hedehøg i høj grad om at indhegne rovfuglenes reder, så landmænd, der er værter for hedehøge, kan se, hvor fuglene har rede, hvorpå de kan skåne hedehøgene fra at ende i høstmaskinerne. Hegnene forhindrer også ræve og mårhunde i at æde æg eller unger.

- Sidste år blev 13 reder af 26 par hedehøge beskyttet med markeringer og hegn, så landmændene kunne køre uden om, mens ræve og andre rovdyr blev forhindret i at komme ind til rederne, siger biolog Timme Nyegaard fra Dansk Ornitologisk Forening.

I det sønderjyske er der stor lokal opbakning til Projekt Hedehøg, der er et samarbejde mellem DOF, Tønder, Esbjerg, Aabenraa, Vejen og Haderslev Kommune, Sønderjysk Landboforening, Nationalpark Vadehavet og Miljøstyrelsen Sydjylland.

Dansk Ornitologisk Forening oplever en stor velvilje blandt egnens landmænd, der er stolte over at huse hedehøge på deres marker. Mange kontakter DOF, så snart de ser rovfuglene slå sig ned et sted.

Annonce

Hedehøgen

Hedehøgen er en relativ ny ynglefugl i Danmark. Den indvandrede til landet omkring begyndelsen af 1900-tallet.

Omkring 1940’erne og 50’erne kulminerede den danske ynglebestand med 350-400 par.

Siden storhedstiden midt i forrige århundrede er hedehøgen gået stærkt tilbage.

I årene omkring år 2000 var den danske bestand stabil omkring 30-40 par.

I 2007 dykkede den til 25 par, men i 2014 og 2015 var der fremgang til 25-35 par.

Hedehøgen er opført på EU-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1. Det betyder, at de lande, som huser arten, er forpligtet til at gøre en særlig indsats for at beskytte den.

De fleste hedehøge i den sydlige del af Jylland bygger deres rede i hvedemarker, men også vinterbyg, raps og lucerne bliver brugt som ynglested. Her er de afhængige af redebeskyttelse for høstmaskiner og ræve.

Hedehøgens føde består primært af smågnavere, firben, insekter, småfugle og fugleunger.

Rovfuglen jager sit bytte over åbent landskab i en lav og graciøs svæveflugt med vingerne i V-form.

100 unger på vingerne

I 2014 og 2015 ynglede 25-35 par hedehøge i Sønderjylland, og de fik til sammen mindst 100 unger på vingerne.

De senere år har Danmarks hedehøge i Sønderjylland haft en tendens til at yngle mere og mere geografisk spredt. Tidligere var det stort set udelukkende marsken i vest og Vadehavsøerne, der husede hedehøgenes reder.

Nu benytter rovfuglene også indlandet østpå i Sønderjylland som potentielle yngleområder. Det sønderjyske marskland er og bliver dog den sjældne rovfugls danske kerneområde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Voldsom bilbrand vækkede beboere

Erhverv

Klar melding: Tyskland byder inden for hos Poetzsch og Calle fra 15. juni

Annonce