Annonce
Udland

Indien lægger told på æbler og mandler fra USA

Vyacheslav Oseledko/Ritzau Scanpix
Indien indfører told på 28 varer fra USA, som reaktion på mistet status som begunstiget handelspartner.

Indien vil med virkning fra søndag lægge told på 28 amerikanske varer som reaktion på, at USA i begyndelsen af juni fjernede Indien fra en liste over lande, som har særlige gunstige forhold i samhandlen med USA.

At Indien mister sin status som privilegeret handelspartner, indebærer, at indisk eksport til USA til en værdi af 5,6 milliarder dollar fremover vil blive pålagt told.

Indien betegner den amerikanske beslutning som "beklagelig" og understreger, at man vil "værne om landets interesser".

Allerede i juni 2018 annoncerede Indien toldsatser på op til 120 procent for en række amerikanske varer, efter at USA's præsident, Donald Trump, indførte told på importeret stål og aluminium.

Indførelsen af tolden er dog flere gange blevet udskudt som følge af handelsforhandlinger mellem de to lande. Indien har ifølge nyhedsbureauet Reuters holdt døren åben i håb om at undgå en forværring af handelsforholdet til USA.

Men lørdag meddelte finansministeriet i Indien, at 28 specifikke amerikanske varer - deriblandt æbler, mandler og valnødder - fra og med søndag bliver pålagt en "gengældelsestold" på op til 70 procent.

Toldsatsen på tilsvarende varer fra andre lande bliver der derimod ikke ændret på.

Højere indisk told på amerikanske produkter kan ifølge Reuters påvirke de politiske og sikkerhedsmæssige relationer mellem de to nationer.

USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, som senere i juni ventes at besøge Indien, sagde tidligere denne uge, at USA er åben for yderligere handelssamtaler. Overordnet ønsker USA, at amerikanske virksomheder får lettere ved at komme ind på det indiske marked, lød det fra Pompeo.

Den samlede handel mellem USA og Indien løb i 2018 op i 142,1 milliarder dollar. Det er en syvdobling i forhold til 2001.

Indien er blandt andet langt den største importør af amerikanske mandler. I 2018 indførte Indien mandler fra USA for et beløb på 543 millioner dollar.

Indiens premierminister, Narendra Modi, og USA's præsident, Donald Trump, ventes at møde hinanden i forbindelse med et G20-topmøde i Japan den 28. og 29. juni.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce