Annonce
Udland

Indiens højesteret giver omstridt hellig grund til hinduer

Sam Panthaky/Ritzau Scanpix
En eftertragtet grund, der tidligere har udløst blodige slag, er lørdag blevet tildelt til hinduer i Indien.

Indiens højesteret har lørdag tildelt en hellig grund, som både hinduer og muslimer i landet længe har gjort krav på, til hinduerne.

Afgørelsen var enstemmig blandt rettens fem dommere.

Det hellige sted ligger i Ayodhya i det nordlige Indien. Det er nogenlunde på størrelse med en fodboldbane, og både hinduer og muslimer betragter det som en hellig grund.

Det omstridte sted har tidligere ført til blodige slag.

I 1992 ødelagde hinduistiske grupper en moské, der lå på grunden. Det udløste sammenstød, hvor cirka 2000 personer - primært muslimer - døde.

Hinduerne ønsker nu at bygge et tempel på moskéens ruiner.

De mener, at grunden er fødested for Lord Ram, der er guden Vishnus reinkarnation. De siger samtidig, at stedet var helligt for hinduerne, længe før muslimerne i 1528 byggede Babri-moskéen, der blev ødelagt i 1992.

Lørdagens afgørelse bliver set som en sejr for den indiske premierminister, Narendra Modi, og hans hindunationalistiske parti, BJP.

- Dagens afgørelse i højesteret har givet landet den besked, at selv de sværeste problemer kan afgøres ved hjælp af forfatningen og gennem retssystemet, siger Modi lørdag i en tv-transmitteret tale.

Den gruppe, der repræsenterede muslimerne i sagen, kalder lørdagens afgørelse for urimelig, men understreger samtidig, at man accepterer den.

Den opfordrer desuden til fred mellem hinduer og muslimer.

Hinduismen er den mest udbredte religion i Indien, mens omkring 14 procent er muslimer.

I lørdagens afgørelse på 1045 sider lyder det, at muslimerne tildeles et andet stykke land i Ayodhya, hvor en "prominent" ny moské kan blive bygget.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Marcus Knuth er en gemen mandattyv

Marcus Knuth blev onsdag De Konservatives nye udlændingeordfører samt integrations- og indfødsretsordfører. Det er der bestemt ingen grund til at ønske tillykke med. Den politiske belønning er nemlig aldeles ufortjent. Naturligvis er det fuldstændig legitimt, hvis Marcus Knuth ikke længere har følt sig hjemme i Venstre og derfor skifter til De Konservative. Til gengæld er det målt med moralske alen helt utilstedeligt, at politikeren blot fortsætter i Folketinget, som om intet var hændt. Den 5. juni i år sendte vælgerne 43 repræsentanter for Venstre ind i Folketinget. Så vidt vides har der ikke efterfølgende været et nyt valg. Derfor er de 43 mandater fortsat Venstres. Partihop er beklageligvis ikke helt så sjældne i dansk politik. Som regel er mønstret det samme – afhopperne tager deres mandater ind i det nye parti. Opfattelsen af, at politikerne så at sige ejer deres mandat er hinsides enhver sund fornuft. Mandatet tilhører de vælgere, der har udpeget den pågældende. Ved Folketingsvalget satte godt 9500 vælgere deres kryds ved Marcus Knuth. Det gjorde de givetvis i forventning om, at deres tillidsmand på tinge ville arbejde for Venstres dagsorden. Den tillid er nu gjort til skamme. Eneste anstændige beslutning er at forlade sin politiske tillidspost, hvis man af den ene eller anden grund kommer på kollisionskurs med sig parti. Så kan suppleanten nemlig rykke ind og fortsætte arbejdet for den liste, som vælgerne har peget på. Havde Marcus Knuth draget denne rette konsekvens, ville det aftvinge respekt. Det havde herefter stået ham frit for eventuelt at stille op som konservativ kandidat ved næste Folketingsvalg, hvor han måske endda havde haft rimelige muligheder for atter at blive sendt afsted til Christiansborg. I stedet har Marcus Knuth nu slet og ret gjort sig skyldig i gement mandattyveri, hvor han har sat sine egne interesser over vælgernes. Den slags bidrager til en politikerlede, som i dette tilfælde er absolut berettiget.

Aabenraa

Skolebus kørte i grøften

Annonce