Annonce
Udland

Indisk leder lover Kashmir en ny glorværdig æra

Prakash Singh/Ritzau Scanpix
Premierminister Narendra Modi vil gøre Indien til en gennemført hindunation og har massiv opbakning.

Den indiske premierminister, Narendra Modi, siger, at hans omstridte beslutning om at fratage delstaten Kashmir sin særlige status vil bane vej for en ny glorværdig æra i regionen.

- Kashmir kommer til at spille en vigtig rolle i Indiens udvikling, siger Modi i en tale på Indiens uafhængighedsdag.

Kashmir har nu ikke længere egen forfatning og selvbestemmelse inden for mange områder, og det er heller ikke længere forbudt for indere uden for Kashmir at slå sig permanent ned i delstaten.

- Det gamle arrangement i Jammu, Kashmir og Ladakh var med til at skabe korruption, nepotisme og uretfærdighed, når det gjaldt rettigheder for kvinder, børn, klansamfund og dalitter. Deres drømme får nu nye vinger, siger Narendra Modi.

Dalitter er "urørlige" lavkastehinduer.

Med den omstridte beslutning i Kashmir er hindunationalisten Modi, som leder verdens største demokrati, gået ind på en næsten totalitær kurs, hvilket har massiv opbakning i hans bagland - og endda også hos nogle af hans politiske modstandere.

Den smukke delstat er den eneste i Indien, som har et muslimsk flertal. Det er over for dem, at Modi nu har vist hindunationalisternes nye styrke i landet.

Pakistans premierminister, Imran Khan, kritiserede onsdag igen Indiens beslutning. Han sagde, at det internationale samfund følger udviklingen i Kashmir.

Kritikere af Modi kalder ham en autoritær manipulator, som vil gøre Indien til en gennemført hindunation.

Tilhængere af den indiske leder kalder ham en ukorrupt og asketisk leder, som ved, hvad det vil sige at være fattig, og som ønsker at skabe mere respekt om sit land.

Tidligere har indiske premierministre været intellektuelle og utilnærmelige personer. Dette gjaldt blandt andre Indira Gandhi, som kom fra Indiens mest magtfulde politiske familie, og Manmohan Singh, som var kendt for sit udtryksløse ansigt og sin ph.d. i økonomi.

Modi har et andet offentligt image. Selv om han sjældent taler med journalister og foretrækker iscenesatte tv-taler og store politiske møder, så opfattes han af de fleste som en almindelig inder.

Han blev født ind i en fattig familie i 1950 i delstaten Gujarat, og han taler ofte stolt om sin opvækst uden rindende vand og uden elektricitet.

Han er separeret fra sin kone, som han blev gift med i et ægteskab, som havde været arrangeret i årtier. Han har ingen børn, og i modsætning til de fleste andre indiske politikere er han ikke omgivet af slægtninge på jagt efter høje poster, kontakter og lukrative regeringsaftaler.

Modi har sit parti, Bharatiya Janata Party (BJP), og hindunationalismen. Det er alt.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: En tænkepause er trods alt bedre end dum beslutning

Klimaet er udfordret. Danmark har et ansvar for at gøre en forskel for nuværende og for kommende generationer. Men danske politikere har også et ansvar for ikke at træffe beslutninger, der måske er populære på den korte bane, men kontraproduktive på den lange. Regeringen har atter udskudt en beslutning om ny oliejagt i Nordsøen. Den danske stat har i over 40 år givet virksomheder tilladelse til at udvinde olie og gas i Nordsøen. Den forretning har finansieret en betydelig del af velstanden i dette land. I tusindvis af mennesker arbejder i den industri, alene i denne del af landet, og det skal de ikke skamme sig over. De skal nemlig være med til at finansiere fremtiden. Fire selskaber har budt i den ottende runde, som gælder fra 2025 og giver mulighed for at udvinde olie til 2055. Selskaberne var lovet et svar for et halvt år siden. Nu må de vente på ubestemt tid. Regeringen har udbedt sig tænkepause, og det er ærligt talt ikke den værste beslutning, regeringen kunne træffe lige nu. De politiske vinde blæser uansvarlighedens vej, politisk er regeringen under pres af sine støttepartier for at sætte en prop i Nordsø-olien. Vi har fået en enormt ambitiøs klimalov. Danmark vil reducere sit CO2 udslip med 70 procent inden 2030. Problemet er, at ingen kender regningen for den beslutning. Kun ligger det fast, at den bliver stor. Nordsøens olie er sort. Men den er i globalt perspektiv mindre sort end megen anden olie. Udfaser Danmark olie hurtigere end grønne energikilder er konkurrencedygtige på verdensmarkedet, forbedrer det ikke klimaet, tværtimod. Så leverer andre endnu sortere brændstof. Danmark tager sit ansvar som et af verdens rigeste lande alvorligt. Men Danmark fylder uendeligt lidt i det globale klimaregnskab, og det vil i virkeligheden ikke kunne måles på et eneste termometer på kloden i 2030, om Danmark lander på 50 eller 75 procent i 2030. Derimod vil det kunne måles, hvis danske oliemilliarder investeres i grønne investeringer, som kan udkonkurrere olien og gassen. Danmark gør ingen forskel ved at blive fattigere. Men Danmark kan gøre forskel, hvis vi sætter vores velstand ind på at finde løsninger – også for de mange, mange andre.

Kolding For abonnenter

Formand bebuder sværm af politianmeldelser om støjgener og musiklarm ved populær badebro

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];