Annonce
Kolding

Farvestoffer i maden udløser bøde til take away-restaurant

- Jeg troede, at når jeg købte farverne i en stor forretning, at farvestofferne var godkendt til fødevarer. Men jeg skulle selvfølgelig være stoppet første gang, siger Zulqarnain Ashraf, der ejer Desi Indian Taste i Låsbygade i Kolding. Foto: Henrik Kruse
Risene er hvide i stedet for gule, og når du bestiller en chicken masala hos Desi Indian Taste, så er tomatsaucen knap så rød, som den plejer, fordi restauranten har fået en bøde på 5000 kroner for at bruge farvestoffer med E-numre, der ikke må bruges i den type fødevarer.

Kolding: Take away-restauranten Desi Indian Taste har i to omgange haft besøg af Fødevarestyrelsen, og det har udløst en bød på 5.000 kroner og en sur smiley, fordi restauranten har brugt farvestoffer med E-numre, der ikke er tilladt.

Fødevaremyndighederne har i stedet gjort opmærksom på gurkemeje eller safran kan bruges til farvning, og henledt opmærksomheden på EU-databasen, hvor man kan finde ud af, hvilke farvestoffer der er tilladt i hvilke fødevarer.

Fødevaremyndighederne var på et ordinært besøg i marts i Låsbygade, hvor de gav en indskærpelse, fordi restauranten havde brugt farvestoffer, der ikke er tilladt til at farve ris og tomatsauce.

Annonce

- Men nu bruger vi slet ikke farver. De er helt ude. Fødevaremyndighederne har så gjort os opmærksomme på, at vi kan bruge safran til at farve saucen. Men det er virkelig dyrt. Så det er ikke et alternativ.

Zulqarnain Ashraf, ejer af Desi Indian Taste

Farvestofferne er væk

Af rapporten fremgår det, at det blev indskærpet ”at farvestoffer ikke må anvendes i andre fødevarer/fødevarekategorier end dem, som fremgår af EU-databasen”. Virksomheden brugte pulver med E-numre til at farve risene gule og en rød farve til at forstærke den røde farve i tomatsaucen.

Men da Fødevaremyndighederne stak hovedet indenfor igen et par måneder senere, var risene og saucen fortsat farvet med stoffer, der ikke er tilladte i den type fødevarer.

Denne gang var maden farvet med et flydende farvestof, forklarer ejer af restauranten Zulqarnain Ashraf, der havde købt det nye farvestof gennem hos en stor grossist, og han havde fået den opfattelse, at han kunne bruge farverne. I dag er farvestofferne ude af køkkenet, siger Zulqarnain Ashraf.

- I første omgang fik jeg at vide, at jeg ikke kunne bruge pulveret, og så købte jeg i stedet noget flydende, som jeg troede, jeg godt kunne bruge. Men det er altså ikke tilladt ifølge EU-reglerne, siger Zulqarnain Ashraf, der åbnede restauranten i december 2017.

Dyrt alternativ

I dag er risene helt hvide og deres chicken masala har ændret farve.

- Jeg havde ikke forstået, at jeg slet ikke kunne bruge farverne. Jeg troede, at når jeg købte farverne i en stor forretning, at farvestofferne var godkendt til fødevarer. Men jeg skulle selvfølgelig være stoppet første gang, siger Zulqarnain Ashraf, der må leve med, at deres chicken masala har ændret farve.

- Det er også blevet bemærket af kunderne. Men nu bruger vi slet ikke farver. De er helt ude. Fødevaremyndighederne har så gjort os opmærksomme på, at vi kan bruge safran til at farve saucen. Men det er virkelig dyrt. Så det er ikke et alternativ, siger Zulqarnain Ashraf.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce