Annonce
Kolding

Farvestoffer i maden udløser bøde til take away-restaurant

- Jeg troede, at når jeg købte farverne i en stor forretning, at farvestofferne var godkendt til fødevarer. Men jeg skulle selvfølgelig være stoppet første gang, siger Zulqarnain Ashraf, der ejer Desi Indian Taste i Låsbygade i Kolding. Foto: Henrik Kruse
Risene er hvide i stedet for gule, og når du bestiller en chicken masala hos Desi Indian Taste, så er tomatsaucen knap så rød, som den plejer, fordi restauranten har fået en bøde på 5000 kroner for at bruge farvestoffer med E-numre, der ikke må bruges i den type fødevarer.

Kolding: Take away-restauranten Desi Indian Taste har i to omgange haft besøg af Fødevarestyrelsen, og det har udløst en bød på 5.000 kroner og en sur smiley, fordi restauranten har brugt farvestoffer med E-numre, der ikke er tilladt.

Fødevaremyndighederne har i stedet gjort opmærksom på gurkemeje eller safran kan bruges til farvning, og henledt opmærksomheden på EU-databasen, hvor man kan finde ud af, hvilke farvestoffer der er tilladt i hvilke fødevarer.

Fødevaremyndighederne var på et ordinært besøg i marts i Låsbygade, hvor de gav en indskærpelse, fordi restauranten havde brugt farvestoffer, der ikke er tilladt til at farve ris og tomatsauce.

Annonce

- Men nu bruger vi slet ikke farver. De er helt ude. Fødevaremyndighederne har så gjort os opmærksomme på, at vi kan bruge safran til at farve saucen. Men det er virkelig dyrt. Så det er ikke et alternativ.

Zulqarnain Ashraf, ejer af Desi Indian Taste

Farvestofferne er væk

Af rapporten fremgår det, at det blev indskærpet ”at farvestoffer ikke må anvendes i andre fødevarer/fødevarekategorier end dem, som fremgår af EU-databasen”. Virksomheden brugte pulver med E-numre til at farve risene gule og en rød farve til at forstærke den røde farve i tomatsaucen.

Men da Fødevaremyndighederne stak hovedet indenfor igen et par måneder senere, var risene og saucen fortsat farvet med stoffer, der ikke er tilladte i den type fødevarer.

Denne gang var maden farvet med et flydende farvestof, forklarer ejer af restauranten Zulqarnain Ashraf, der havde købt det nye farvestof gennem hos en stor grossist, og han havde fået den opfattelse, at han kunne bruge farverne. I dag er farvestofferne ude af køkkenet, siger Zulqarnain Ashraf.

- I første omgang fik jeg at vide, at jeg ikke kunne bruge pulveret, og så købte jeg i stedet noget flydende, som jeg troede, jeg godt kunne bruge. Men det er altså ikke tilladt ifølge EU-reglerne, siger Zulqarnain Ashraf, der åbnede restauranten i december 2017.

Dyrt alternativ

I dag er risene helt hvide og deres chicken masala har ændret farve.

- Jeg havde ikke forstået, at jeg slet ikke kunne bruge farverne. Jeg troede, at når jeg købte farverne i en stor forretning, at farvestofferne var godkendt til fødevarer. Men jeg skulle selvfølgelig være stoppet første gang, siger Zulqarnain Ashraf, der må leve med, at deres chicken masala har ændret farve.

- Det er også blevet bemærket af kunderne. Men nu bruger vi slet ikke farver. De er helt ude. Fødevaremyndighederne har så gjort os opmærksomme på, at vi kan bruge safran til at farve saucen. Men det er virkelig dyrt. Så det er ikke et alternativ, siger Zulqarnain Ashraf.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce