Billund Kommune: Budgetaftalen er noget af det vigtigste i lokalpolitik. Det er her, der bliver fundet penge til nye tiltag og til byggerier, men det er også her, der kan blive truffet aftaler om besparelser.
Nu ser det ud til, at årets budgetaftale er i hus, eller at det i hvert fald er meget tæt på. I hvert fald indkalder Billund Kommune til pressemøde om budgetforlig mandag klokken 15.
Noget af det væsentlige, der i år er på spil, er, om partierne vil lave en række besparelser på børneområdet. I et budgetoplæg forud for forhandlingerne var der forslag om blandt andet dyrere sfo og flere lukkedage i børneinstitutionerne.