Annonce
Udland

Indonesiens præsident sikrer sig fem år mere på posten

Edgar Su/Reuters
Præsident Joko Widodo vinder 55,5 procent af stemmerne, mens hans udfordrer må nøjes med 44,5 procent.

Indonesiens siddende præsident, Joko Widodo, har vundet sidste måneds præsidentvalg med 55,5 procent af stemmerne. Det oplyser landets valgkommission tirsdag.

Præsidentens udfordrer, den tidligere general Prabowo Subianto, opnår 44,5 procent af stemmerne. Det viser det endelige valgresultat, skriver nyhedsbureauet dpa.

Resultatet bekræfter optællinger fra flere valgsteder, der blev offentliggjort umiddelbart efter valget 17. april.

Prabowo Subianto har på forhånd tak sagt, at han vil afvise resultatet. Han beskylder regeringen for at have svindlet med valget til fordel for præsidenten.

Den tidligere general hævder, at han har beviser for udbredt snyd.

Mandag var valgets officielle vagthund, Election Supervisory Agency, dog ude at afvise disse påstande. Ifølge organisationen er der ingen beviser, der støtter Prabowo Subiantos påstande.

De officielle valgresultater var først ventet onsdag, men offentliggørelsen blev rykket frem, efter at Prabowo Subiantos tilhængere havde varslet en stor demonstration foran valgkommissionens bygning i det centrale Jakarta.

Joko Widodo har under valgkampen fokuseret på at nedbringe fattigdom og forbedre infrastrukturen med nye veje, broer, havne, en ny lufthavn og hurtige togforbindelser.

Prabowo Subianto, der var general for specialstyrkerne under præsident Suhartos militærstyre, har i højere grad ført en valgkamp, der spiller på frygten for splittelse i det store land og udnyttelse af verdens stormagter.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Indonesien har omkring 264 millioner indbyggere. Det er verdens tredjestørste demokrati.

Valget 17. april var det mest omfattende, Indonesien nogensinde har holdt. Det var første gang, at der blev holdt præsidentvalg og parlamentsvalg samtidig.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce